Den 8. januar 2006

Årets første Stig-koncert blev en Nytårs-Galla-Koncert i Lyngby. Mens vi sad der på 1. række og var meget forventningsfulde og spændte, kunne vi nyde den smukt pyntede scene. Alt pynt var sølv og glimtende farver og når lyset faldt på de lysende kugler kom der et lysende flot skær rundt omkring på scenen. Vi havde også luret programmet af og blev endnu mere spændte, for programmet afslørede nemlig, at Stig skulle synge flere sange som han ikke plejer at fremføre.

Så blev der budt velkommen af aftens behagelige og velforberedte konferencier Johannes Langkilde (han er til daglig journalist på TV2 og har selv tidligere spillet i et Brass Band).

Herefter var det borgmester Rolf Aagard-Svendsens tur til en nytårshilsen. Han nævnte bl.a. at det var rekord med 405 publikummer (hvorfor mon?) - og fortsatte med at fortælle at brandmyndighederne havde sagt 'god' for det.

Stig blev præsenteret og blev på vej budt velkommen af et kæmpemæssigt bifald fra det feststemte publikum. Hans første sang var velvalgt og 'naturligvis' er der tale om:                                                      

This I The Moment"

Lyngby-Taarbæk Brass Band indtog atter scenen alene og denne gang spillede de "Memory" fra musicalen Cats - med en smuk solo af  Lars Hæderstal på Eb-cornet. Så kom der lidt mere gang i musikken under nummeret "Let's Face The Music And Dance".

Stigs næste sang - en sjælden hørt sang men meget smuk: "You'll Never Walk Alone" - Den giver altså gåsehud.... Den sidste sang før pausen havde Stig også selv fået lov at vælge og hans valg var taget ud fra at han netop stod foran en rigtigt Brass Band - så det skulle være én med en masse 'blæs på' og det må vi sige at der var i  "Mack The Knife"

Så var det allerede tid til 20 min pause... - tiden går jo' hurtigt når man er i godt selskab;-)

Efter pausen spillede orkesteret "Exploding Brass!" og så var det tid til lodtrækning af alle de amerikanske lodder som var blevet solgt i pausen - til fordel for Lyngby-Taarbæk Brass Bands rejse til Europamesterskaberne for Brass Bands.

Herefter var det Stigs tur igen - Det var jo ligesom hovednavnet for os. Han indledte med at fortælle at han nu ville synge to af de allersmukkeste kærlighedssange som er skrevet og den først var:  "Perhaps Love" - af John Denver. Den næste sang fik en længere indledning, for her opfordrede Stig det mandlige publikum til at gå i enerum og øve sig på denne sang. For hvis 'hun' var lidt gnaven derhjemme (og det er de jo' en gang imellem...) så skulle man bare synge denne sang for hende og så ville hun glemme alt og blive glad igen;-).  De kan noget de franskmænd, sagde han:       

Sangen som Stig henviste til var den smukke Aznavour/Kretzner-sang:  "She".

Bandet spillede nu "Minuano" - meget festligt nummer, hvor musikerne kom helt op til scenekanten og spillede på skift og til sidst sammen på en lang række, imens et gigantisk varmende lys, oplyste hele scenen og varmede os som sad på forreste række. Det var som at være i et kæmpemæssigt solarium:-))  -  Stig var atter klar til at indtage scenen og det første nummer denne gang blev introduceret af Johannes Langkilde med en eventyrlig beretning om kældergangene på teateret, hvor fantomet bor. Og så fortalte han også om den involverede lysekrone, hvilket fik os alle til at kigge op i loftet og her så vi at der hang en masse 'små' kopier af den. Jo' Stig skulle naturligvis synge: "The Music Of The Night" - uden maske.                      

Så var det blevet 'svenskens' tur - og Stig fortalte lidt om Benny Anderson og Bjørn Ulvaüs's kæmpemæssige succes med: "Chess" og forklarede hvad den næste sang handlede om, nemlig russerens sang: "Anthem"

Årets tradition stod nu for døren og hvad kunne være mere naturligt til en Nytårs-Galla-Koncert end: H.C. Lumbyes "Champagne Gallop" ? Næh' vel?... - Det blev Stig som til stor jubel for publikum skulle stå for at sprænge proppen på champagneflasken - jublen især fordi proppen sad ubehjælpelig fast... Stig kunne nu udfolde sig i sin skuespils kunst og forsøgte sig med 'tænderne' .... og så var det jo' lige før, at proppen sprang for tidligt lige pludselig... Der blev grinet til den store guldmedalje - skøn koncert-start på år 2006. Blæserne pustede cerpentiner ud over hele scenen og hev i små 'knallerter' - det var virkelig festligt. Stig delte champagne-fyldte glas ud til dirigent, orkesterleder og heldige jeg fik skam også et glas - så blev der skålet Godt Nytår og alle råbte festligt tilbage. Skåål..... mens vi stod op og klappede.

Jublen ville ingen ende tage og Stig måtte efter at have modtaget 'Sin Buket' - op på scenen igen og så begyndte han straks på ekstra nummeret som var "New York - New York".....

Sikken en skøn søndag - det var lige hvad man havde brug for -

TAK for en KANON-oplevelse siger Olinerne.