Stig Rossen - Julekoncert i Aalborg
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

      

Julekoncert i Aalborg

1. december 2009

af Christina Brigsted Svendsen

 

"En tidlig julegave"

Jaaaa! så blev det endelig 1. dec. og min tur til at komme i julestemning, og selvfølgelig kunne det kun ske i selskab med Stig Rossen, og en bedre start på december fås ikke.


I år var det 15 års jubilæum, så selvfølgelig havde han nogle overraskelser i ærmet. Faktisk var der tale om 2 jubilæer, for som gæstesolist havde Stig Christina Undhjem, som også var med tilbage i 1999.


Allerede da Stig trådte ind på scenen og sang de første strofer af "Nu Tændes Tusind Julelys" kunne jeg mærke julestemningen komme snigende. Denne varme fornemmelse der breder sig i hele kroppen, og den blev stærkere og stærkere jo længere vi kom ind i koncerten.


Desværre var Stig kommet til skade med ryggen da han gav julekoncert på Færørerne, så det var ikke med den samme power, som vi er vandt til, men det gjorde det bestemt ikke ringere, bare det at han havde valgt at gennemføre koncerten, synes jeg var flot, og som han sagde ”det gør kun ondt når jeg synger og griner, det med at synge kan vi jo ikke komme uden om, men vil i ikke love at lade hver med at få mig til at grine?” og det lovede vi ham så.
Første del af koncerten var ”lige som den plejer” med den velkendte pejs med bjørnen, julesokken og den røde stol i front, så man følte sig næsten helt ”hjemme” ved synet.


Efter pausen begyndte overraskelserne at strømme ind, det før så velkendte look, var blevet skiftet ud med et hvidt et af slagsen og både Stig og koret var klædt i hvidt. Stig kom ud i en ”Slaske røv jakke” og begyndte på ”Pie Jesu” en sang jeg aldrig før har hørt, men hold da op hvor var den flot, specielt da Thomas Mejlsrup trådte ud på scenen et par strofer inde i sangen. En dreng, med den største stemme jeg længe har hørt (der har Stig altså fået sig en seriøs konkurrent)


Efter sangen syntes Stig godt nok at han gerne ville have en anden jakke på, så der var et hurtigt skift og så gik koncerten ellers videre med en hyldest til Shakin Stevens med et lille medley af ”I'll Be Home For Xmas” og ”Merry Cristmas, Everyone”.


Så var tiden inde til at Stig satte sig i den bløde lænestol og læste lidt for os, der kunne vi godt se at han havde smerter, men ned kom han, og åbnede den store bog med alle de dejlige julefortællinger. I år havde han valgt en passage fra ”Nøddebo Præstegård” der jo er et ”must” hver jul. Herefter fulgte ”Børn og Voksne I Kærlig Krans”


Og så kom julemanden til byen, først i form af ”Santa Claus Is Coming To Town” som Thomas Mejlstrup sang så flot, og derefter troede jeg at jeg så dobbelt- for ind på scenen kom ikke bare en men to julemænd, ja ok den ene var Stig, men det blev først afsløret efter en mave og skægtest, her kunne Stig ikke konkurrere med den ”ægte” julemand.


Tiden gik alt for hurtigt og pludselig var det tid til fællessangen ”Dejlig Er jorden” synes på en måde det er lidt trist, når vi når til det punkt i koncerten, for så er det jo snart ved at være slut og jeg kan altid klare at høre mere, men på den anden side er det også rigtig smukt, når hele salen rejser sig og synger sammen med Stig & co. Men selvfølgelig skulle vi ikke snydes for ”En Stjerne Skinner I Nat ” puha den kan også bare slå benene væk under mig, og det gjorde den også denne gang. Stig har en evne til at gå lige ind og ramme direkte i hjertekulen, og jeg måtte kæmpe imod tårerne det meste af koncerten, men værst var det under ”Du Løfter Mig” den kravler helt ind under huden.


Undervejs skulle Stig også præsentere sit band, og det skete under en af mine absolut yndlings sange ” Ding, Dong, Merrily On High” der bare har et skønt tempo.


Stig havde også sørget for ekstranumre, og i år fik vi ”En Rose Så Jeg Skyde” acapella, det var SÅ SMUKT!!!. Til allersidst fik vi ”Når Du Ser Et Stjerneskud” og her sagde Stig at vi skulle forestille os at han var Jesper Fårekylling - ja ja, han har jo humor den mand, og af en eller anden grund var det heller ikke så svært. Så faldt sneen også denne jul, og koncerten var slut.

 


 

 

 

 

 

 

Så var det tid til autografer, og det er jo altid en fornøjelse at møde Stig efterfølgende, men i år var det meget specielt, jeg fik mit allerførste kram, nej hvor blev jeg glad. Det var som at få en tidlig julegave, og tro mig, jeg lever stadig højt på det her nogle dage efter.

 

 

 

 

 

 

Så tak Stig, jeg glæder mig til d. 1/12- 2010, når du atter besøger Aalborg.
 

 

TUSINDE TAK til dig søde Stina for din DEJLIGE - pragtfulde  julekoncertreportage ;-)

Kærlige hilsner fra