|
||||||||||||||||||
Stig Rossen - ´Mini´ Julekoncert på RO´s Torv | ||||||||||||||||||
|
Fredag den 11. december 2009 - dagen som rent faktisk er den vigtigste for mig, i forbindelse med Stigs julekoncertturné. Nemlig dagen hvor vi skal til Hillerød i Frederiksborg Hallen.
Vi startede dog denne gang med en mini koncert i Roskilde på Ro's Torv kl. 17.00. Man må sige Stig er en travl mand. Ikke nok med at have en stor koncert i Hillerød i Frederiksborg Hallen kl. 20.00 fredag aften, så skulle den gode Stig, da også liiiiiige nå at lave et show i Nyborg kl. 13.00 og et i Roskilde kl. 17.00.
Mor og jeg troppede op på Ro's Torv i vores koncert-dress og var klar til en dejlig aften.
Stig kommer ind på den lille bare center scene og synger "Nu tændes tusind julelys" - den er og bliver en helt eminent åbningssang.
Herefter kom det berømte Giro 413 medley med sangene: "Jeg så Julemanden kysse mor",
"Du kære gamle Julemand" og
"Skal vi klippe vore julehjerter sammen".
Her mærkede jeg en rigtig dejlig følelse. Folk stod og "gyngede" i sangenes rytme og sang med. Det var så dejligt at se, at folk havde taget sig tid til en hyggelig stund med nogle dejlige sange og lagt julestressen på hylden. Mor og jeg vi gyngede også med i takt og sang naturligvis med.
Så skulle vi have noget godt amerikansk gospel, nemlig "O holy night". Mor og jeg, som er store fans af denne sang, fik os et godt grin og lavede en masse gode grimasser under sangen. Det var fedt bare at slå sig løs.
Jeg må lige tilføje, at en siddende-koncert er pragtfuld, men en stående-koncert er rigtig fed, fordi man ligesom giver mere slip. Man kan ikke lade være med at skråle med, danse med og grine i hinandens selskab. Det var skønt:-)
Herefter fulgte "Du løfter mig"
Tænk, at den i et helt almindeligt center uden sceneshow og band stadig kunne være lige så smuk og virkelig. Jeg kiggede lidt rundt og så at mange stod med åben mund og var helt i ekstase.
Nu skulle vi have noget a'capella, og som Stig sagde, så var det lidt en underlig følelse at skulle opføre "I krybben i stalden" uden koret, som ellers altid står trofast ved hans side til koncerterne. Teksten er skrevet af Erling Møllehave, og jeg kan ikke mindes, at jeg har hørt smukkere tekster, end dem han har skrevet til Stigs koncerter. Det var her det sidste nummer og efter min mening en meget flot afslutning.
Dog fik vi med en stor klapsalve kaldt Stig tilbage på scenen, for at han kunne give et ekstra nummer. Men glimt i øjet sagde han at, dét havde han sådan set også regnet med.
Ekstranummeret og det egentlige slutnummer var "Når du ser et stjerneskud" - og det kan bare ikke være anderledes :-)
Det er en rar og kærlig sang og en dejlig og fredelig følelse man går derfra med efter at have fået den med på vejen.
Koncerten sluttede og mor og jeg drog herefter videre til Hillerød, hvor vi lige fik os en bid mad inden vi skulle møde Susanne Østergaard og gøre klar til aftenens egentlige koncert :-)
GLÆDELIG JUL til jer alle fra Olinerne - Nanna
|