Stig Rossen med flere - Nytårskoncert - Middelfart

 

 

*****

 

 

 

 

Olinerne  TAKKER   vores udsendte reporter;-)  

 

Anni Pilegaard

Nytårskoncert 15. januar 2011 i Middelfart.

For første gang skulle jeg til en Nytårskoncert. Debuten blev nytårskoncerten i Middelfart, fordi det ligger dejlig tæt på Fredericia  – MEN  nok mest fordi hr. Rossen var hovednavnet OG det kan man jo ikke lade gå sin næse forbi.

Ankom i øsende regnvejr til Lillebæltshallen,  kom ind i hallen og fandt nemt vores pladser – på FØRSTE række.

Der blev budt velkommen af Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm – der tilfældigvis havde fødselsdag den dag – så den første sang var – FØDSELSDAGSSANGEN! Derefter blev orkesteret præsenteret – Odense Politiorkester på 60 mand og det store kor på 100 mand, der til dagen var sammensat af 4 forskellige kor – SUPER backup for de 4 solister Stig Rossen, Charlotte Guldberg, Søren Bech-Madsen og Rikke Damkjær. Dagens konferencier var Torben Iversen, der på sjoveste vis kædede alle numrene sammen.

Koncerten var delt op i 2 afdelinger. Første afdeling startede med en fællessang ”Vær velkommen Herrens år” fulgt af en Fest Polonæse med orkesteret.

 

Derefter var det ”vores” Stigs tur og hans første sang var ”Musikalske Venner” . Derefter fulgte et herligt potpourri med James Bond temaer efterfulgt af en musikalsk rejse gennem Disney-klassikeren Mary Poppins.

Så blev det atter Stigs tur og denne gang var han helt på hjemmebane som supercharmøren Tom Jones og selvfølgelig ledte han både efter hår(et) på brystet og brokkede sig over de manglende trusser!!

  

Hele 3 Tom Jones numre fik vi. ”Delilah”  hvor Stig gik ned bland publikum og sang (tak Stig;-)), ”It´s not unusual” og ”Something ´bout you Baby I like” DET tog kegler hos publikum, der ellers havde været lidt ”stille”!

Det sidste nummer i første afdeling ”We are the world”- en fællessang med de 4 solister.

 

2. afdeling startede med Allan Mortensens ”Swingtime igen” med alle 4 solister.  Stig og Charlotte Guldberg gav så ”Lille frøken Himmelblå”.

Derefter ”lånte” Stig 2 mand fra koret – For nu skulle der synges Four Jacks numre og det gjorde de faktisk forrygende godt. Vi fik numrene ”Et smil og en sang”, ”Åh Marie” og ”Mandalay”  til stor fornøjelse for publikum, der havde en rimelig høj gennemsnitsalder, så de fleste kunne både huske og synge med på  numrene!!

 

Stig havde det sidste ”solistnummer”, nemlig ”Tak for alt i det gamle år”, hvorefter der var en fællessang ”Skuld gammel venskab” som sidste sang.

Og så var det jo man sad og ventede på et ”ekstranummer”, som vores kære Stig jo altid plejer at have i ærmet – men nej, det gør man åbenbart ikke til en Nytårskoncert, så nu var det slut. En dejlig OG anderledes eftermiddag, som godt kan gentages næste år (hvis Stig altså er med ;-))

Anni Pilegaard