|
||||||
Dalai Lama - Et af Stig
Rossens forbilleder:
(og man forstår ham så godt) |
||||||
*******
H.H. Dalai Lama Dalai Lama opfattes som en manifestation af det buddhistiske aspekt for kærlighed og medfølelse: Chenrezig. Hans Hellighed den 14. Dalai Lama blev født i Tibet den 6. juli 1935 i en bondefamilie i landsbyen Takster. Som 2-årig blev han genkendt som genfødslen af den afdøde 13. Dalai Lama. Som 6-årig påbegyndte H.H. Dalai Lama sine buddhistiske studier, og som 23-årig aflagde han sin eksamen som Geshe Lharampa i Johkang Templet i Lhasa i Tibet. I 1950 fik den kun 15-årige Dalai Lama overdraget den politiske ledelse af Tibet, som i hans tidlige barndomsår blev ledet af en midlertidig regent. I 1959 måtte H.H. Dalai Lama flygte fra Tibet under den kinesiske invasion af landet, og har siden levet i eksil i Dharamsala i Nordindien fulgt af over 100.000 flygtninge fra Tibet. I Indien tog H.H. Dalai Lama initiativ til grundlæggelsen af Den Tibetanske Eksilregering, som fungerer efter demokratiske principper. Det er H.H. Dalai Lama's livskald at fremme menneskelige værdier som medfølelse, tilgivelse, tolerance, værdsættelse og selvdisciplin. H.H. Dalai Lama er verdenskendt og højt respekteret for sin indsats for global ansvarlighed og ikke-vold. Han modtog på den baggrund Nobels Fredspris i 1989. H.H. Dalai Lama har i årevis rejst verden rundt, og har også flere gange været i Danmark. De seneste tre gange i 1996, 2000 og 2003 på invitation fra Lakha Lama i samarbejde med forskellige organisationer.
Bøger af Dalai Lama: http://www.saxo.com/author/dalai-lama |
Sådan sagde Dalai Lama ved årtusindskiftet, den 1. januar 2001.
1.
Husk på at stor kærlighed og store bedrifter kræver store risici.
2.
Når du taber så glem ikke at lære af det
3.
Husk følgende:
Respekt for dig selv - Respekt for andre - Ansvar for dine handlinger.
4.
Husk at det kan være en stor lykke ikke at få dine ønsker opfyldt.
5.
Kend reglerne så du ved hvordan du bryder dem ordentligt.
6.
Lad ikke en lille diskussion ødelægge et godt venskab.
7.
Når du opdager at du har lavet en fejl så gå straks i gang med at rette den.
8.
Tilbring et stykke tid alene hver dag.
9.
Vær åben for forandringer,
men gå ikke på kompromis med dine inderste værdier.
10.
Husk at tavshed sommetider er det bedste svar.
11.
Lev et godt værdigt liv.
Når du bliver ældre og tænker tilbage kan du nyde det en gang til
12.
En kærlig atmosfære i dit hjem er fundamentet for dit liv.
13.
Ved skænderier mellem elskende så hold dig til den øjeblikkelige situation;
bring ikke fortiden ind i billedet.
14.
Del ud af din viden. Det er en måde at opnå udødelighed på.
15.
Vær nænsom over for jorden.
16.
Tag en gang om året et sted hen, hvor du aldrig har været før.
17.
Husk at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden
overskygger behovet for hinanden.
18.
Bedøm din succes på hvad du måtte opgive for at få den.
19.
Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppenhed.
*******
|