Foto: © Olierne

9. juli 2006

Vi havde en skøn dag - Der var idyllisk i Gudbjerglund. Vi måtte godt nok alle sammen stuve os sammen i den lille landsbykirke, for det begyndte at regne, så det umuliggjorde at Stig kunne holde sin prædiken i Guds frie natur. Men når det nu skulle være, så synes vi at kirken var det perfekte sted at høre Stigs smukke og meget dybe prædiken.

Her kan du læse Stigs personlige

Prædiken 9. juli 2006”

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus:

”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”

Du skal elske din fjende! Hvad skal det sige? Er det da ikke en gang gammel-testamentlig vås? Kan den Gud vi tror på, kærlighedens Gud, lægge navn til sådan noget vrøvl? Jeg har da heller ikke, selvom jeg har ledt med lys og lygte i det gamle testamente, fundet noget sted, hvor der står sådan i vores bibel. Det gør der faktisk ikke. Der er med andre ord tale om en tilsnigelse eller i hvert fald en opstramning fra Jesu side… Og dermed bliver vi jo uundgåeligt ledt i retning af spørgsmålet: er vi blevet klogere end dengang de skrev sådan en gang pladder? Har vi indset i vores moderne, oplyste samfund, at hvis vi følger det Gamle Testamentes anvisning om et øje for et øje og en tand for en tand, bliver vi alle blinde og tandløse, som Gandhi udtrykte det? Før vi undersøger dette nærmere, så lad os lige få etableret, at når Jesus siger, at vi skal ’elske vores fjender’, så er det altså i den bibelske forstand. Vi må ikke forledes til at tro, at Jesus bruger ordet i den moderne betydning, altså at vi skal kysse, kramme og flytte sammen med vores fjender. Måske ville det i dag skulle oversættes med, at vi skal respektere vores fjender. Se, det gør det jo langt nemmere. Puha, vi skal ikke knus-elske vores fjender, bare respektere dem! Jamen, det er da nemt nok, ikke? At kunne udvise så megen medmenneskelighed og tolerance, at man i det mindste prøver at forstå, at det netop er forskellighederne, som gør mennesker så enestående. Det burde være nemt. Det er jo nemt i andre sammenhænge. Vi hylder f.eks. forskellen mellem mand og kvinde. Hurra for den lille forskel (som jo slet ikke er så lille endda, men det hører en helt anden prædiken til!). Det er netop kvindens og mandens forskellige tilgang til livets små og store opgaver, som gør, at der opstår dette magiske spændingsfelt mellem de to køn. Hurra for den lille forskel! Men når det gælder vores fjender, så er det netop forskellighederne, som er den væsentligste årsag til vores genvordigheder. Eller måske er det nærmere det faktum, at vi vil noget forskelligt. Det, Jesus vil have os til, er blot at respektere FORSKELLIGHEDEN. (Jesus vil rent faktisk have os til at gøre meget mere end det, men det er da en start.) Nej, mennesker fra andre lande, andre kulturer og andre religioner er ikke ligesom os. Nej, de gør ikke tingene på samme måde, som vi gør. Nej, de lever ikke deres liv efter de samme normer, som vi gør. Men er det nok til at gøre dem til fjender, som absolut skal hades, bekriges og slås ihjel? Kunne vi ikke lære at acceptere disse forskelligheder, ja, bifalde dem, fordi det netop er forskelligheden, som gør mennesker interessante? I disse år – og jeg mener faktisk ret specifikt den epoke i verdenshistorien som startede den 11. september 2001 med terrorangrebene på World Trade Center i New York – har der været en stigende tendens til at dele verden op i OS og DEM. ’Fjenden’ er blevet meget nemmere at identificere. Nu er det jo så nemt: det er terroristerne – de er fjenden, og dem vil Jesus have, at vi skal elske? Eller respektere? Aaaarrh, hvis han havde holdt sin bjergprædiken den 12. september 2001, så havde han nok indskudt en fodnote om, at det var ok at hade terroristerne bare en lille smule, tror I ikke? Nej, Jesus ville have sagt nøjagtigt det samme, som han sagde der på bjerget for små 2000 år siden. ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer” Respektér Jeres fjender og bed til Jeres Himmelske Far for dem, som vil Jer det ondt! Respektér, at der er mennesker, hvis vej gennem livet har været en helt anden end din egen, og prøv at forstå den desperation, som får mennesker til at planlægge et så modbydeligt angreb mod en helt uskyldig (i vores terminologi, vel at mærke) civilbefolkning. Tror I, at angrebet den 11. september var noget, Osama bin Laden fandt på en tilfældig søndag under eftermiddagskaffen? ’Hey, for resten, lad os tage over og flyve ind i nogle højhuse i New York og slå en masse amerikanere ihjel!’ De overvejelser og den planlægning som lå til grund for dette forfærdelige angreb, var frugten af mange, mange års intenst arbejde med det ene mål, at nedbryde et system, som denne gruppe mennesker er fundamentalistiske modstandere af. Men husk på, at der er hele generationer af fundamentalister, som aldrig har kendt til andet. Og disse mennesker begår også den fejl at dele verden op i OS og DEM. Og selvom vi synes, det er umuligt at forstå, at der er mennesker, som kan udføre så modbydelige handlinger mod andre mennesker, så er det altså VORES KRISTNE PLIGT at forsøge at forstå, hvad det er for forhold, som kan drive et menneske så langt ud, at det betragter dette som den eneste udvej. Jeg begyndte at få bare en lille smule indsigt, da jeg satte mig ned og virkelig nærlyttede teksten til Outlandish sangen ’Look Into My Eyes’:

‘Your biggest fear is getting a ticket as you cruise your Cadillac My fear is that the tank that has just left will turn around and come back’ Din største frygt er at få en fartbøde, når du cruiser rundt i din Cadillac Min frygt er at kampvognen, som lige er kørt vil vende om og komme tilbage

Først når vi begynder at prøve at forstå, virkeligt forstå, hvad det er, der driver ’fjenden’ eller ’de andre’ til disse ekstreme handlinger, kan vi begynde at respektere, at mennesker ikke er ens, og at menneskers livsbaner ikke er ens. Hvis du selv var vokset op i en verden, hvor våben og mord og henrettelser var hverdagskost, og altså ikke bare noget, du så i nyhederne på TV mens du drak aftenkaffe, men noget, du så hver dag på vej til skole, tror du så, du ville respektere menneskeliv på samme måde, som du gør efter at være vokset op i en verden, hvor vi får det dårligt, bare vi ser en bondemand vride halsen om på en gammel slagtehøne? Jeg beder Jer ikke om at trække på skuldrene og acceptere handlinger som angrebet den 11. september og blot sige: Nå ja, vi er forskellige! Og det gør Jesus heller ikke. På den ene side må vi naturligvis fordømme disse handlinger, fordi de udviser en for os uacceptabel mangel på respekt for menneskeliv, men vi er nødt til på den anden side at prøve at forstå, hvad det er for en form for desperation, som har drevet disse mennesker til så ekstreme handlinger. Vi må prøve at forestille os, hvilken slags mennesker vi ville være, hvis vi var vokset op i en verden, hvor vi HVER ENESTE DAG fik bomber i hovedet. Vi må prøve at forstå. Vi må respektere forskellene. Vi må respektere ’Fjenden’ – fordi det er vores kristne pligt.

Jeg vil gerne slutte af med endnu et citat fra Outlandish sangen:

’Lad os ikke græde i aften, jeg lover dig,
at en dag er det forbi
Mine brødre, mine søstre
Tænd et lys for hver sjæl som ikke er hos os mere
Mine brødre, mine søstre’

”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer”

AMEN!

Kilde: www.stigrossen.dk