Stig Rossen uofficiel fanside

Tivoli koncerterne - This Is The Moment

2. maj 2004 (og 29. + 30. april)

Dejlige koncertminder fra

Tivolis Koncertsal

Den allerbedste Stig Rossen koncert nogensinde

Denne dag er til dato vores allerbedste Stig Rossen koncert oplevelse. Søndag den 2. maj 2004 - vil vi ALTID huske og gemme i vores hjerter som en helt speciel dag . Det var en super flot solskinsdag -solbrillernes dag. MEN det var i hvert fald også "STIGS HELT STORE DAG" - Så professionel og ærlig en udstråling og fremførelse kan KUN Stig præstere, det er i hvert fald vores mening! Forud for denne dejlige koncertdag, havde der været to ordinære koncerter torsdag og fredag, hvor vi skam også var at finde i Tivolis Koncertsal.

Vores KÆRE STIG har atter en gang overgået sig selv i flere længder...... Simply The Best.

Der var på dagen planlagt ikke mindre end 2 koncerter. Vi sad helt oppe foran, og nød hver en strofe. Stig var i sit es. Han var så glad, smilende og top trimmet. En kanon form må siges at være must, til sådan en meget krævende dag.

Hver af de to koncerter bestod af ikke mindre end 26 numre, fordelt i to sæt. Kameraerne snurrede fra sekund 1 og hele vejen igennem de to koncerter. Stig lagde tonen an til ”This Is The Moment” og jo’ det må man sande - det var præcis, hvad det var for Danmarks musicalkonge nr. 1, Stig Rossen. Herefter hørte vi ”Davids’ Song”, ”Ordinaty Miracles”, og to af vores absolut favoritter ”Pity The Child” og ”Gethsemane” – Disse to sange synger Stig med en nerve som ingen andre, man er rørt til tårer.

Så var det tid til at tørre tårerne bort og få lidt gang i den. Det var perfekt med ”Change The World” – vi piftede og skreg efter sangen, jo’ det er en rigtig god sang med et dejligt budskab. Så var det tid for Stig at få 2 min. pause. Imens indtog Stig Rossens gæstesolist, en dejlig dansk sangerinde med en fabelagtig stemme, Trine Gadeberg scenen. Hun sang ”All By My Self”. Herefter kom Stig tilbage på scenen og sammen sang de en smuk duet “Come What May”.

Nu kom det absolut smukkeste nummer i koncerten – måske valget var forstærket af, at Stig netop tilegner dette nummer til sin (dengang 2½ årige) søn Lucas Alexander – som Stig fortæller: ”Han Stiller Alle De Rigtige Spørgsmål”. Nummeret er ”You’re The Inspiration”. Jeg mener uden tøven at Stig Rossens fortolkning af Chicago nummeret faktisk er smukkere end originalversionen. Lyt til det og jeg er sikker på du vil give mig ret;-). På DVD’en vil du opleve, hen mod slutningen – Stigs søn komme løbende ind på scenen og op i favnen på sin umådelige stolte og meget rørte far. Denne scene var optaget i en tom koncertsal og klippet ind. Publikum i salen, ser kun at Stig bukker sig ned rækker armene ud. Sådan skal det være. Vær sikker på, vi var mange som sad med tårerne trillende ned af kinderne.

Efter dette meget varme og rørende nummer var det tid for ”Vincent” - en af Stigs egne favoritter. Hvis han måtte vælge frit, blandt mange numre, var dette bestemt et af de numre, han gerne ville have skrevet. Der var musestille i koncertsalen, alle sad og lyttede dybt og inderligt.

Nu måtte der lidt gang i den igen. Naturligvis kan ”Sweet Nothing” sætte gang i publikum. Alle klappede og svingede med i takt.

Så var det tid for en pause – en veltiltrængt pause for Stig er vi sikre på. Han havde givet den ’fuld gas’ under hele første sæt.

Efter pausen indledte Stig med ”The Music Of The Night” med sort kappe og stor sort hat, som dækkede halvdelen af hans ansigt, præcis som i musicalen The Phantom Of The Opera. Sikken stemme, høje som dybe toner. Han rammer præcis – det er simpelthen en skøn oplevelse. Af med kappen igen og nu var det blevet tid for ”I Wish” af Stevie Wonder. Så blev der godt nok rocket med. Publikum var ellevilde.

Indledningen til det næste nummer var en meget sød historie fra Stigs barndom. Han fortalte om den gang han fik sin første grammofon, en rejsegrammofon var det faktisk. Og dertil hans allerførste LP plade. Han begynder at fløjte… og straks er alle med på, hvem det er Stig hentyder til. Det er jo selveste Roger Whittaker og sangen Stig skal synge nu er ”The Last Farwell”. Skøn sang sunget vidunderligt af Stig. Man er ikke i tvivl om, at denne LP plade har betydet meget for Stig.

”At This Monemt” var næste nummer. Man kan umuligt undlade at elske sin mand, hvis han synger denne inderlige kærlighedssang til én. Som Stig fortæller: ”HVIS konen stadig ønsker at forlade én, efter man har sunget denne sang…. Så kan hun også bare skride…” Jo’ det forstår man så godt.

Han følger perfekt op med en af de absolut smukkeste kærlighedssange, skrevet til en kvinde ”The Lady In Red” – DETTE er helt klart en af mine top favoritter. Jeg elsker simpelthen dette nummer. Koret indleder med ordene ’kind mod kind’ og straks griber man ud efter sin mands hånd. Hen mod slutningen af sangen går Stig ned af trapperne, fra scenen og (lader som om han) søger blandt publikum, for her at byde sin elskede hustru Nina op til en lille dans. Publikum jubler og pifter, Stig kysser kærligt Nina og går tilbage på scenen igen. Sikken smuk og romantisk scene, vi her var vidner til. Og for lige at få alle formalia på plads beretter Stig: ”At det er jo’ ikke fordi han er af den slags, som bare går ud til publikum og byder en helt tilfældig fra publikum op til dans – Men at det var hans helt egen smukke og unge hustru Nina”.

Når Stig synger ”(It Looks Like) I’ll Never Fall In Love Again” rammer han vist plet i manges hjerter. Jeg bryder mig normalt ikke særligt om saxofoner, men i dette nummer er dens toner så hjerteligt velkommen. Lyt selv. Det er et fabelagtigt nummer i Stig Rossens version.

Først nu, er det i 2. sæt, første gang Stig kan gå backstage og få en lille pause og sikkert også en ny skjorte på. Det var ultra varmt denne søndag i maj. Og jeg mener at have fået fortalt, at Stig skiftede skjorte ikke mindre end 7 gange på denne koncertdag.

Scenen blev nu indtaget af Trine Gadeberg, denne gang med sangen ”My Heart Belongs To Daddy” , her sad den mandlige del af publikum helt fremme i stolene ;-)

Stig Rossen har også selv skrevet tekst og musik. Dette fik vi nu glæden at høre nu. Det er faktisk et gammelt nummer, skrevet på dansk en gang i slut 80’erne. I dag skulle vi nyde dette dejlige nummer, som i den engelske version har fået den smukke titel ”Nostalgia”. Stig sidder selv ved klaveret – ville ønske han ville skrive et par numre mere. Det klæder ham virkelig at sidde der bag klaveret.

”Love Oh Love” – man kunne høre en knappenål falde til jorden. Det var som om publikum holdt vejret. Sikken en vidunderlig sang og et fantastisk korarrangement. Når Stig synger denne sang rammer han plet, helt ind i sjælen.

Nu kom mikrofonstativet frem på scenen. Og det er af kendinge tegn på, at Stig skal synge sit alt overtrufne musicalhit ”Bring Him Home”, fra musicalen Les Misérables. Stig har spillet hovedrollen som Jean Valjean ikke mindre end 1478 gange, og hvis man skal regne alle de gange med, hvor han har sunget sangen i koncertversion bliver det over 2.000 gange. Vi har hørt mange synge netop denne sang. Men INGEN når Stig Rossens version til sokkeholderne. Det kan ikke gøres bedre, smukkere, blødere og med mere nerve – no way!

Så var det tid for lidt sjov og spas;-) Stig lader som om, han lige er ude for rækkevidde og koret udnytter straks denne situation. De begynder med sangen ”I Feel Prety” sådan rigtigt operetteagtigt thi. hi.. Stig bryder straks ind og spørger: ”Hvorfor er denne sang altid sunget af en kvinde – og for den sags skyld 3 kvinder (som her)? ”, ”Can’t Men Be Pretty”? En publikummer svarer: ”Jo” og nu spørger Stig dirigenten David Firman om han ikke lige kan slå tonen an til en lidt mere ’macho-udgave’ af sangen. Og så synger Stig alt hvad remmer og tøjler kan holde og koret laver spas med ham;-)

”The Ugly Duckling” er jo et rigtigt lille eventyr. Det er faktisk H.C. Andersens eventyr om Den Grimme Ælling fortalt ultrakort i en sang. Meget smukt. For øvrigt blev Stig Rossen faktisk, et lille år efter koncerterne her, udnævnt til H.C. Andersen ambassadør. Det var den 2. marts 2005.

Endnu en smuk musicalsang skulle nu synges. Denne gang var det ”Anthem” fra musicalen Chess. En vidunderlig fædrelandssang. Det var for den periode af Stigs koncertturnéer, hans slut nummer.

Men heldigvis gav Stig Rossen og hans gæstesolist Trine Gadeberg et ekstranummer. Det var det dejlige nummer ”The Rose”, smukt, romantisk, super flot fremført af de to stemmer som klæder hinanden så godt.

Så skal vi ellers lige love for at publikum fik sig en fantastisk finale på en unik koncertoplevelse. At Stig overhovedet havde mere energi i sig. Det forstår man simpelthen ikke. Men vi fik ”The Light At The End Of The Tunnel” for fuld udblæsning. Publikum var oppe at stå og klappede taktfast med. Nøj’ … Jeg mangler ord… Kan simpelthen ikke beskrive den følelse man stod med i disse minutter. Man var så utrolig glad så usigelig lykkelig på Stigs vegne. Dette var simpelthen, ikke mindre end hans livs koncert og dermed også vores.

Og som om det ikke var nok, så havde vi den udsøgte fornøjelse, at have billetter til den næste koncert også. Vi skulle genopleve hele koncerten én gang til, samme dag :O)

I pausen traskede vi lidt rundt i Tivoli og fik også lidt at spise og drikke. Vi begyndte allerede at blive spændte på at skulle ind i koncertsalen igen og nyde det helt fabelagtige og meget velvalgte repertoire.

Det havde været sjovt at opleve en tv-optagelse. Med alt hvad der dertil hører. Ikke megen redigering skulle der til. Faktisk er det hovedsageligt den ene koncert, i sang uredigeret form som danner grundlaget for den udgivne DVD. Som Stig sagde: ”Hvis det skal være en LIVE optagelse, så skal det også være LIVE-sange, der ikke er redigeret i”. Sådan, skal det være.

Af hele vores hjerte – TAK Stig, for en fabelagtig koncert. Vi mangler ord!
Mange linier kunne skrives.... men de vil aldrig fyldestgørende kunne beskrive vores oplevelse.

Men jeg tror, og håber på at disse linier og hvad der står i mellem dem, taler sit helt klart og tydelige sprog.

Det var SÅ STORT!