|
||||||
Stig Rossen - Simone Egeriis
- Sarah Pacheco - Bent Fabricius-Bjerre - DR Radiounderholdningsorkestret Årets Nytårskoncert i Ballerup Super Arena |
||||||
Olinerne anbefaler..... Super dejlige reportager fra ÅRETS NYTÅRSKONCERT 2008 i Ballerup Super Arena Læs Susanne Østergaards og Læs Susanne Tauber Lassens
Besøg Bent Fabrisius-Bjerres hjemmeside: http://www.bentfabricius-bjerre.dk/ Besøg DR-Underholdningsorkestrets hjemmeside: http://www.dr.dk/Orkestre/ DR+RadioUnderholdningsOrkestret/index.htm
*********************** Her får du lige teksten til "Love Oh' Love" By Lionel Richie Prøv at læs denne smukke tekst: Show the world and all its people
*************** Billetsalg via: Reklame forud for koncerten:
Som det
efterhånden er blevet tradition for, optræder Stig Rossen og Simone i
Ballerup Super Arena kort efter nytår sammen med et par andre store
stjerner.
Vi ses - 5. januar 2008 kl. 21.00 !! Hej så længe
|
5. januar 2008 Af Olinerne Slide-showet findes nederst på siden;-)
Sygdom er hver mands herre, siger man ..... øv' øv' altså.... Her har man ligget, og har været ude af stand til at udøve sin store passion for at skrive på hjemmesiden. MEN nu prøver jeg mig frem - stikordene var heldigvis skrevet. Så her kommer vores reportage. Vinter i Danmark.... JO' det var lige præcis, hvad det var i dag på denne lørdag, hvor vi skulle til den længe ventede "Årets Nytårskoncert" i Ballerup Super Arena. Kulde, sne og det farlige isslag, havde fundet vej til Danmark. Heldigvis bor vi ikke særligt langt fra Ballerup, så det var vi specielt glade for i dette forrygende vintervejr. Andreas var chauffør med os som bagsædepassagerer og fulde af forventning for aftenens koncert drog vi af sted i rigtig god tid. Forud for aftenens koncert havde der, ved billetsalgs-start indsneget sig en lille fejl, for koncert-start-tidspunktet. På plakater mv. stod det annonceret til kl. 20.00, men på billetterne stod der kl. 21.00. Og så er der jo' ingen vej udenom. Tidspunktet blev kl. 21.00, så alle kunne være klar til hele koncerten. Det var også af den grund, at alle de tidligt fremmødte gæster, fik lov at komme ind i varmen, længe før dørene normalt ville blive åbnet. Det var herligt at komme i tørvejr. Inde i hallen blev vi mødt med store knus og ønsker om godt nytår, af flere af vores skønne koncert-venner. Vi havde skam også fået lokket vores dejlige venner med til aftenens koncert. For nogen af de otte, var det allerførste gang de skulle til Stig Rossen koncert, mens andre skam havde været med før ;-) For én af dem, var det et længe næret ønske der i aften var gået i opfyldelse, hvor var det skønt. Vi var bare så glade for, at de var der og ville dele en sådan festlig koncertaften med os. Det var super hyggeligt, at stå og småsludre, med dem alle (ingen nævnt ingen glemt), om lidt af hvert og ikke mindst om forventningerne til aftenens koncert. Jeg fortalte, at jeg havde sådan en "Mini-Tivoli-2004-Koncert" fornemmelse/forventning. Det, at det var med samme setup som den skønne koncert i Tivoli gjorde, at man om muligt, var endnu mere spændt og så frem til en festlig og fantastisk aften. Så.... Nu sad vi klar, på vores pladser og koncerten måtte for vores skyld gerne begynde. Der gik nu heller ikke så længe, før DR Underholdningsorkestret, Thomas Jaqué, Kalle Magnusson, Per Gade og kammerkoret Camerata entrerede scenen. Og lige i hælene fulgte, med stort bifald fra salen, aftenens dirigent David Firman.
Over højttalerne hørtes en dejlig velkendt stemme, jo'... Det var Stig, som bød os alle hjerteligt velkommen til aftens koncert. Ju'bi'... startskuddet var givet, og David Firman slog tonen an til "Jellicle Ball", Herefter lød de kendte toner til "Thís Is The Moment" og Stig kom syngende ind på scenen. Wou... alle klappede så højt de kunne. Det er en rigtig dejlig 'startsang', en rigtig 'Stig-sang'.
Aftenens første solist blev præsenteret, det var Simone Egeriis. Smuk og yndig i en superflot lang kjole. Hun skulle synge vindersangen fra Scenen er Din "Vindens Farver". Det gjorde hun super smukt. Stig havde også glædet sig meget til at præsentere aftenens anden solist - en pige som han opdagede i Canada, da han var derovre på sine showcases (Stig Rossen og USA). Hun hedder Sarah Pacheco og den første sang hun skulle synge hedder "At Last".
Stig Rossen havde ikke mindre end tre gæstesolister med sig, ud over det kæmpemæssige orkester og kor på scenen. Den tredie gæstesolist var ingen ringere end vores alle sammens "Mr. Alleycat", Bent Fabricius-Bjerre - i moderne tid også kendt under navnet Bent Fabric. Han satte sig ved pianoet og spillede til publikums store begejstring temaerne fra "Olsen Banden" og fra "Matador".
Det var nu blevet 'duet-tid' og den første duet var "Det Er Ganske Vist", som naturligvis, var jeg lige ved at sige, blev sunget af Stig og Simone.
Endnu en dejlig duet stod for tur. Det var den vidunderlige "The Prayer" som Stig sang sammen med Sarah.
Tænk sig... Det var allerede tid til sidste nummer før pausen. Det var da helt vildt, så hurtigt tiden var gået - næh'.. tiden var simpelthen fløjet afsted. Man var fuldstændig hyldet ind i den pragtfulde koncertstemning. Man behøvede slet ikke at tænke på at drømme sig tilbage til "Stig Rossens bedste koncert nogenside - den 2. maj 2004, i Tivoli" (vores mening) - Nej - Det kom helt af sig selv. Sidste nummer var også, meget apropos koncerten i Tivoli..... "Love Oh Love". Dette ubeskriveligt smukke nummer skrevet af Lionel Richie (Du kan læse den smukke tekst i sin helhed i venstre kolonne). Jeg kan ikke beskrive, hvad det nummer gør ved en. Det SKAL man selv være til stede for at føle. Men ét er sikker, det rører dybt ved følelserne. Helt sagelig går man nu til pause.... ALLE er i en skøn stemning, talen går fra række til række, fra sidemand til sidemand - også i køen ved baren - ja' alle steder hører man stor ros til denne pragtfulde koncert. Hvor er det bare dejligt, hvor er det skønt - humøret er højt. Så lige nu skænker man ikke det voldsomme vintervejr mange tanker. Som sædvanlig, var der kæmpe kø til dametoiletterne, over hele hallen, nåh' nej! Det var ikke hele hallen, for man havde desværre valgt at afspærre, for det ene sæt toiletter i den anden ende af hallen. Det var godt nok lidt kikset, for det kunne have sparret koncertgæsterne for en masse ventetid og spild af den gode pause tid.
2. afdeling
Det var 'Idolet Over Dem Alle' som vi ynder at kalde Stig - der åbnede nytårskoncertens 2. afdeling. Det gjorde han med et par dejlige numre fra Løvernes Konge "Circle Of Life / Can You Feel The Love Tonight".
Og nu blev vi vidende til at høre yndige Simone gøre det umulige. Hun sang "Over The Rainbow" så smukt som man kun har hørt ganske få gøre det. En unik præstation. Som fik tårerne til at løbe kapløb ned af kinderne. Jamen, jeg mangler ord! Simone (Simone Egeriis) er knap 16 år og hun synger som om hun var en voksen kvinde med en årelang karriere bag sig. Der er ikke noget at sige til at Stig kalder hende for et naturtalent og elsker at arbejde sammen med hende. Håber, vi i alle årerne fremover, får lov at opleve Stig og Simone på scenerne sammen.
Smukke Sarah Pacheco kunne få os alle til at 'svæve med', da hun indtog scenen med sangen "One Day I'll Fly Away" - hold op hvor var det smukt og med en utrolig indlevelsesevne fik også hun de små hår til at rejse sig på armene.
Indenfor musical genren, var vi nået til Moulin Rouge, en musical fra en glamourøs verden af pailietter, champagne og røde scenetæpper. Herfra fik vi først Stigs varme fortolkning af denne musicals version af Elton Johns "Your Song". Og her i den rette stemning, fulgte den vidunderlige duet "Come What May" som Stig sang med en dybde og varme, så skønt sammen med Sarah. Deres stemmer klæder hinanden rigtig godt og det lød så dejligt.
"Kærlighed, Der Lyser" er fra musicalen "Den Lille Havfrue", som aftens mandlige gæstesolist Bent har skrevet. Denne meget iørefaldende sang og svære sang tror jeg også den er, sang Simone akkompagneret af Bent selv, ved pianoet.
En duet med de to kvindelige gæstesolister, havde Stig skam også lagt ind i det meget lækre program for denne aften. Pigerne sang "Tell Him" fra tegnefilmen Prinsen Af Egypten, men i Celine Dion og Barbara Streisands version. Et par dygtige piger - jo' den gode Stig har bestemt øre og øjne for at vælge det bedste (gæstesolister), til sine koncerter.
Vi må bestemt ikke glemme aftenens utrolig dygtige kor - kammerkoret Camarata. I det næste nummer fik vi her deres flotte stemmer at høre. "Vær Velkommen Herrens År" og når jeg beskriver dette specielt, var det ikke fordi vi ikke havde hørt dem tidligere. Men denne sang, om at byde et nyt år velkommen, sang de a'capella. Det var så smukt. Der var musestille under deres sang, alles øjne var rettet mod dem.
En vaskeægte 'slut-sang' er, meget velvalgt (igen stor ros til Stig) "Thank You For The Music" som ALLE solister fremførte - og jo' det var nemlig alle solister, der stod fremme ved scenekanten, med hver deres mikrofon.
Der kom dog kun lyd ud af de tre af mikrofonerne ;-) Jeg holder meget af denne sang - med den har jeg mange minder. Den har afsluttet mange danseafslutninger. Teksten er så smuk, den fortæller så meget (du kan læse teksten, i venstre kolonne på denne side, hvis du har lyst).
Hele salen var i rigtig nytårs-koncert-stemning og alle var oppe at stå og klappe taktfast - naturligvis var det da også med håbet om 'Et lille ekstranummer' ;-) JEPS ! Den var hjemme. Stig kunne da ikke drømme om, at sige tak for i aften - UDEN at give sit veloplagte publikum et ekstranummer. Sådan er Stig - altid meget givende og meget taknemlig, for sit publikum og sine fans støtte og opbakning. Og nej! Det er bestemt ikke alle kunstnere der er som Stig. For ham er det en gudgiven gave, at han kan synge for os alle og glæde sine medmennesker med sin sang. Præcis sådan siger manden, med den store volumen og den energi som smitter, så snart man er i selskab med 'Idolet Over Dem Alle' Stig Rossen. Og det er jo' næsten også blevet en tradition, at Stig ikke blot giver ét men hele to ekstranumre. Denne aftens koncert var ingen undtagelse. Så som det første ekstranummer fil vi - ja' vi deltog faktisk alle, i H.C. Lumbyes "Champagnegalop" - super festligt og fornøjeligt må vi sige, med serpentiner, champagnepropper som sprang og champagneskål til det store publikum. Den gode David (Firman) fik så rigeligt at dirigere.
Ikke nok med, at han skulle dirigere alle på scenen - næh'.. han skulle søreme også styre publikum med 'pianissimo' og 'forte fortissimo' tegn. Hvor var det sjovt - det var skægt.
En glad og veltilfreds Stig Rossen, kunne nu præsentere det aller aller sidste nummer for denne absolut vidunderlige aften. "Happy New Year" var valgt som aftenens 'gå-hjem-nummer' - 'no' more champagne.....' Stig måtte straks ty til refeel ;-)
Hvor var det underligt - tiden var jo' simpelthen gået så hurtigt. Det var ikke kun frem til pausen, at følelsen var sådan. Vi kunne da sagtens have siddet et par timer mere thi' hi.... Efter koncerten var der så mange at hilse på og få/give en nytårs-krammer. Vi fik ønsket Godt Nytår til rigtig mange og det var en perfekt start på et nyt og uberørt år. Udenfor, var det stoppet med at sne, men der lå stadig isslag flere steder, så det gjaldt virkelig om at gå forsigtigt, så man ikke faldt. Der var ryddet pænt de allerfleste steder, så hjemturen gik fint.
Tusinde Tusinde TAK for en super forrygende festlig og fornøjelig koncert Forresten.... Jeg nævnte "Mini-Tivoli-Koncert" i starten af min reportage ikk'? - DET VAR bestemt, hvad vi fik :-)
Efter koncerten var der 'kilometer-lang' autografkø. Alle tre sad de smilende og skrev og skrev, det bedste de havde lært. Der blev også taget en masse 'Mig og mit store idol' fotos.
Stig med sine smukke 'sang-sild'
Vi ønsker ALLE et fantastisk Godt og Lykkebringende Nytår 2008 Vi ses derude ;-)
|
|||||
Her kan du nyde Olinernes skønne slide-show fra Årets Nytårskoncert Læn dig godt tilbage og fornem den vidunderlige stemning.
Årets Superflotte plakat
|