Denne cd kan også blive din .... 

            

Suz har, som os andre nydt denne skønne cd og har fuldt herligt op, på den nye trend her på siden - nemlig "Lyt og Skriv".

God læselyst ;-)

Introduktion

Vi kender vel alle til rutiner og repetitioner i hverdagen både i forbindelse med arbejdet og i forbindelse med fritiden. Jeg tror egentlig ikke, der findes arbejdsrutiner eller rutiner i det hele taget, som er kedelige, trivielle og uinspirerende. Jeg er til gengæld ret overbevist om, at ens tilgang og indstilling til disse rutiner kan være kedelig, triviel og uinspireret. Heldigvis er det muligt med indsigt, erkendelse og øvelse at ændre sin indstilling til disse daglige rutiner.

Solformørkelse

Jeg har selv oplevet rutinens og de mange repetitioners effekt på min egen krop og ikke mindst på min egen psyke. Jeg spillede den samme rolle i den samme musical næsten 1500 gange. Det absolut laveste punkt i denne tilsyneladende endeløse repetitionsrække indtraf i Hongkong i 1996 da jeg havde spillet rollen omkring 750 gange. Jeg faldt i søvn på scenen midt i en forestilling foran et betalende publikum.

Denne oplevelse fik mig til at indse, at jeg måtte finde en ny indfaldsvinkel til det at skulle gentage den samme præstation aften efter aften. Jeg fandt ud af, at man er nødt til selv at tage ansvaret for sin dag og at det er muligt at designe den perfekte dag selv ud fra de dårligst mulige odds.

Det er et spørgsmål om indstilling og bevidst opmærksomhed. Metoden bygger på et princip om, at man skal starte med at fokusere på nogle detaljer og nuancer. Hvis man lader rutinen styre vil dagen aldrig ændre karakter. Den vil altid være den samme og vil derfor altid forblive kedelig og triviel. Hvis man derimod begynder med positiv indstilling selv at styre dagen og fokusere på detaljen, vil man opdage at dagen gradvist ændrer karakter og bliver spændende og inspirerende.

Det drejer sig om at holde fast i sin positive energi og sit overskud i stedet for at lade den negative energi tage over. Hvorfor har vi overhovedet tendens til at lade negativ energi fortrænge positiv energi? Hvorfor er det næsten altid det dårligste humør der vinder over det bedste humør? I faktisk alle andre sammenhænge er det jo det bedste, der vinder over det dårligste. Det bedste fodboldhold vinder som regel over det dårligste. Den bedste idé forkaster næsten altid den dårligste.

Men når det drejer sig om humør, sker det alt for ofte, at når vi møder den negative energi – solformørkelsen – så bliver vi selv let negative. Et gammelt shamansk visdomsord siger, at hvis en person sender noget negativt ud i verden og det ikke rammer, så vil den negative energi fare hele vejen rundt om jorden og med dobbelt kraft ramme ham selv i nakken.

Lad os investere nogle ressourcer og noget øvelse i at undgå selv at blive ramt af denne negative energi, som vi jo møder dagligt. Hvis man så i en senere fase ønsker at udvise næstekærlighed og forsøge at hjælpe en solformørkelse til at se lyset, er det i hvert fald vigtigt at man har overskud af positiv energi. Så første fase må nødvendigvis være, at man undgår selv at blive solformørket.

Autopilot

Den væsentligste årsag til at vi ofte påtager os andre menneskers negative energi, er at det er et indøvet mønster, som vi ikke er bevidste om. Vi bliver som regel i dårligere humør, hvis vi kommer i kontakt med mennesker som er i dårligt humør.

Det sker helt automatisk og det er netop denne automatik, dette instinktive mønster automatpiloten, som er vigtigt at studere lidt nærmere. Automatpiloten er det fænomen, at vi kan være fysisk tilstede, mens vores tanker, koncentration og bevidste opmærksomhed er et helt andet sted. Vi er på automatpilot meget mere, end vi selv tror og det er derfor vigtigt at lære den bedre at kende.

Vær mere opmærksom på, hvornår tankerne begynder at dreje sig væk fra det du er i gang med. Vær opmærksom på, hvornår du falder i staver og mister koncentrationen. Automatpiloten er ikke nødvendigvis altid bandlyst. Man kan vælge at slå automatpiloten til, hvis man skal løse en opgave, som ikke kræver ens fulde opmærksomhed og det er faktisk forbavsende få. Men det vigtige er, at der er tale om et bevidst valg, et aktivt valg. Hvis du ikke styrer automatpiloten, så vil den styre dig.

Der hvor automatpiloten i denne livsfilosofi altid er uacceptabel, er i kontakten med andre mennesker og hvorfor så det? Fordi ellers har vi ikke en chance for at ændre verden og det mener jeg vi skal forsøge. I stedet for at kalde dette et urealistisk mål, hvorfor så ikke kalde det et meget ambitiøst mål? Og erkende at ethvert skridt – stort eller lille – i den rigtige retning i den henseende er bedre end at opgive på forhånd. Og hvis vi beslutter os for, at vi i hvert fald vil gøre vores til at ændre verden og gøre en positiv forskel, så er vi nødt til at gribe hver eneste chance.

Og vi får adskillige chancer hver dag. Nemlig hver eneste gang vi er i kontakt med et andet menneske. Vi inspirerer, motiverer og påvirker andre mennesker, i langt højere grad end vi er bevidst opmærksomme på i vores hverdag. Og det er faktisk ikke væsentligt, om det er vores partner, familie, venner, kollegaer, naboer, postbuddet, tankpasseren eller en person vi møder tilfældigt. Hvert eneste møde med et andet menneske er en chance for at gøre en forskel, en positiv forskel i dette menneskes liv. Og den chance skal vi gribe hver gang, hvis vi ønsker at ændre verden, til at blive en verden med mere respekt, omsorg og næstekærlighed.

Inspiration

Lad os antage at vi lever i 75 år. Det er der naturligvis ingen, der kan garantere os, men lad os for eksemplets skyld sige, at vi lever i 75 år. Det er almindelig accepteret, at vi bruger en tredjedel af vores liv, nemlig 8 timer i døgnet, og det vil altså sige 25 år af vores liv på at arbejde. Der er nogen der arbejder lidt mere og nogen lidt mindre, men som udgangspunkt ca. 25 år af vores liv går med at arbejde. Det er også almindelig accepteret, at vi bruger en tredjedel af vores liv altså 25 år som fritid med vores familie og venner. De sidste 25 år af vores liv, bruger vi på at sove. Vi sover i 25 år.

Og selvom det naturligvis er dejligt og nødvendigt at sove, kan vi så ikke blive enige om at 25 år er nok? Når man har sovet i 25 år, er man så ikke rimeligt frisk? Når man har ligget i sengen og snorksovet i 25 år er man så ikke udhvilet? Skulle man så ikke beslutte sig for at være vågen de sidste 50 – helt vågen?

Og hvis man er på automatpilot er man ikke helt vågen. Man er i en form for søvngængertilstand, hvor man ikke kan gøre en positiv forskel. Og så tipper regnestykket. Så er man nemlig nødt til at lægge alle de timer, dage, uger, måneder og i løbet af et liv år, til de 25 man allerede har ligget i sengen og sovet. Nu kan man så komme i den situation, at man ved afslutningen af de 75 år må erkende, at man måske snarere har sovet eller i hvert fald ikke været helt vågen i måske 50 år og kun har været vågen i 25!

Er det da så underligt, at vi hører så mange mennesker sige:” hvor er livet dog kort!” Ja selvfølgelig er livet kort, hvis man har sovet eller været på automatpilot det meste af tiden. Jeg tror på, at de mest lysende personer i vores historie Shakespeare, Mozart, Einstein, Gandhi, Mother Theresa, Nelson Mandela er mennesker, som har formået at lære at styre automatpiloten. Jeg tror simpelthen ikke på, at Mozart kunne have nået at skrive al den vidunderlige musik på kun 33 år, hvis han gik rundt og var på automatpilot det meste af tiden.

Vi kan med indsigt, erkendelse og øvelse lære at styre automatpiloten. Vi kan gøre en positiv forskel. Vi kan ændre verden. Det er ikke let, men der er muligt og alternativet er ærligt talt for skræmmende!

Lad os ændre verden

Lad os ændre verden og lad os starte allerede i dag.

"Lyttet og Skrevet" af Suz

Kik forbi STIG ROSSEN FOREDRAG