|
Af Ole Larsen,
Kristeligt Pressebureau
Julefred er ikke
noget, der kommer dryssende.
Efter flere
ugers ekstrem travlhed indfinder den
sig bare. Og det sker senest den 20.
december, når årets sidste bifald
har lydt. Fra det sekund er Stig
Rossens kalender ryddet for
koncerter, foredrag og andre aftaler
indtil efter nytår. For julen er en
hellig højtid.
"Det er den eneste ferie, der ligger
helt fast for mig, og det er måske
én af grundene til, at jeg har fået
et helt særligt forhold til den
højtid. Jeg elsker juledagene med
masser af tid til at hygge og bare
være sammen. Men jeg bruger også
dagene til eftertanke.
Med tiden er det blevet meget
vigtigt for mig at fundere over
året, der er gået. Var der noget,
jeg ikke fik gjort? Eller burde jeg
have gjort noget anderledes? Det er
regnskabets time, men på en positiv
måde".
Hjem til
morgenhygge
Stig Rossens 14. turné med
julekoncerter er i fuld gang, og
dagens lydprøver er netop overstået.
Inden publikum fylder koncertsalen
er det lige tid til nogle få
minutters afslapning med hustruen
Nina og sønnen Lucas.
"Min familie er her altid i
weekenderne, og det nyder vi. Til
hverdag tager jeg så vidt muligt
hjem sent om aftenen. Ofte er jeg
først hjemme ved fire-tiden om
morgenen, men jeg vil ikke gå glip
af decemberstemningen ved
morgenbordet, når der tændes
kalenderlys og åbnes julekalender.
Den slags betyder meget for mig".
Julegaverne har familien købt for
længst, og julepynten har hængt på
de vante pladser siden midt i
november. Efter 14 år med
julekoncerter i december er intet
overladt til tilfældighederne.
Sidegevinsten
"Vi har vænnet os til at være i god
tid med juleforberedelserne, for
december er i særklasse årets
travleste måned. I år har vi mere
end 30 julekoncerter i 23 byer på 25
dage. Men jeg ser frem til det hvert
år, og så har det den sidegevinst,
at man kommer i julehumør af det,"
understreger den 46-årige sanger.
I år er der 40 sangere, musikere og
scenefolk, som hver dag skal flyttes
til en ny by. Det kræver sans for
logistik, indrømmer Stig Rossen, men
han afviser, at det skulle være
slidsomt, for det er det, han
allerhelst vil.
For meget marcipan
"Julekoncerterne står som noget
ganske særligt for mig, for det
handler ikke bare om at stable en
god koncert på benene. Det er ikke
bare underholdning. Jeg synes, julen
går alt for meget op i gaver,
marcipan og flæskesteg. Min mor
stressede altid rundt i december og
sagde: "Det bliver aldrig jul, vi
når det aldrig". Men julen handler
jo ikke om, hvad vi skal nå. For mig
er juleevangeliet det helt centrale.
Det er det, jeg bygger hele mit
virke på," forklarer han.
"Jeg håber at kunne give publikum et
par timers ro fra
juleforberedelserne, så de får tid
til at tænke. Derfor er det blevet
en fast del af konceptet, at jeg
kommer med en lille appel til
publikum. Jeg prædiker ikke,"
understreger han." Men jeg opfordrer
folk til at huske på, hvad hele
julen drejer sig om."
"I mange år har min appel handlet om
kærligheden, men i år har jeg valgt
at sige lidt om tilgivelse, for
vejen til kærlighed går jo gennem
tilgivelse. Jeg beder folk om at
fundere over, om de har brug for at
tilgive nogen, eller de har brug for
at tilgive sig selv. Den slags
overvejelser gør jeg mig også selv i
julen."
Eviggyldige salmer
Stig Rossen er ikke vokset op med
julesalmer. Faktisk blev der ikke
sunget ret meget i hans
barndomshjem, hvor Gud højst blev
brugt som et bandeord.
"Juleaften tog vi traditionen tro
nogle runder om træet med
Familiejournalens julesanghæfte, men
vi sprang de fleste af versene over,
for vi skulle jo videre til
pakkerne," husker Stig Rossen.
Så er der mere sang i Stig Rossens
egen familie. Her er der tradition
for, at alle vælger en sang hver, og
der er altid salmer på programmet.
"Der er noget ufattelig smukt og
eviggyldigt ved den måde,
julesalmerne beskriver
julebudskabet: "Det kimer nu til
julefest", "Dejlig er jorden", "Her
kommer Jesus dine små". "Vi skal
helst nå dem alle sammen, og vi
snyder kun med versene i de
allerlængste," garanterer han.
Små linjer får
vægt:
For Stig Rossen er julesalmerne
indbegrebet af gode oplevelser. En
instruktør lærte ham engang, at hvis
man skal holde ud at synge de samme
sange aften efter aften, år efter
år, så må man kunne sit materiale så
godt, at man næsten tør glemme
teksten.
"Det er selvfølgelig lidt farligt,
men på den måde kan man hver aften
genopdage sangen på ny, og det sker
ofte med julesalmerne. Små linjer
springer ud og får vægt, og det sker
næsten altid under selve
koncerterne. Jeg tror også, folk i
salen kan mærke det," smiler han.
I Stig Rossens univers kan ingen
julesalme måle sig med "Glade jul,
dejlig jul". Den har været en fast
del af julekoncerterne alle årene.
Flere har opfordret ham til at tage
den af programmet for variationens
skyld, men her står Stig Rossen
fast.
Glade jul over
alle
"Glade jul skal med, og det er altid
den sang, der får det største
bifald. Uanset hvor vi spiller.
Den salme har en utrolig smuk
melodi, og så fortæller den så flot
og poetisk, hvad julen drejer sig
om. Selv om jeg har sunget den
tusinder af gange, kan jeg altid
finde noget nyt i den salme. Jeg
bliver aldrig træt af den.
Forleden da jeg stod på scenen, var
det den sidste linje, der blev noget
helt særligt for mig: "Fryd dig,
hver sjæl han har frelst." Jeg tror,
jeg gentog den linje med et stort
smil på læben, for det blev
pludselig meget klart for mig, at
julen er en fejring. Da Jesus blev
født, blev der givet en mulighed for
evigt liv og frelse. Og hvad er mere
nærliggende at fejre?"
|
