Les Misérables på Aarhus Teater

"GUDDOMMELIGE Stig Rossen

er tilbage i sit livs glansrolle som Jean Valjean i Les Mis"

af Olinerne.dk

”Les Mis”
Verdens bedste musical
Aarhus Teater 21. og 22. marts 2014

En beretning, fortælling og anmeldelse i et og samme dokument!
 

Af Olinerne

”Les Mis”

En fuldstændig, fortryllende, forrygende, fejende flot, formidabel, fænomenal, fremragende, fascinerende og fornøjelig PREMIERE weekend i "Les Mis Land" på Aarhus Teater.

Vi lægger ud med med vores karakterisering af de fremtrædende roller i Les Mis:

Stig Rossen er og bliver verdens ypperste fortolker af Jean Valjean!
 

Han er formidabel og så meget synonym med den rolle.

Han er den ypperste fortolker af rollen som Jean Valjean / Monsieur Madeleine.

                                             ”StigValJean – The One And Only”

Peter Jorde er fejende flot i sin fortolkning af politikommissær Javert!

Christina Elisabeth Mørkøre er fascinerende som Fantine -
Ligeså er Isabel Schwartzbach som Cosette!

Mercedesz Csampai er fortryllende som Eponine - Så ægte!

Thomas Høj er fænomenal som Marius - Eminent!

Christoffer Brodersen er forrygende som Enjolras - Kraftfuldt!

Anders Bircow er fremragende som krofatter Thénardier - Velspillet!

Jenny Asterius Persson er fornøjelig og rigtig sjov som madame Thénardier - Hyggelig!

Oliver Arndt de Thurah og Anton Pehn Lünell er begge fuldstændig unikke i deres fortolkning af gadedrengen Gavroche – Dygtigt! Varieret.

Jeppe Gondolf er flot og dyb i rollen som Biskoppen – Hjertevarmt og rørende!

De kære små piger der spiller lille Cosette (Maria Brøchner / Iben Trolle) og lille Eponine (Lucca Phyllis Coles / Sara Helena Flensborg) er så søde og så kære.

Ensemblet får lige så mange roser og får strøet alle smukke og rosende ord ud over sig, til skøn fordeling mellem sig!

_______________ _O _______________

Handlingen beskrives på de næste sider!

- så læs kun videre, hvis du har set musicalen, kender historien eller ønsker at kende historien!

Vel hjemme efter en uforglemmelig weekend, med de første to af Aarhus Teaters Les Mis opsætninger i frisk erindring, sidder jeg nu her ved min computer med et hav af noter foran mig. De små sedler har viklet sig lidt ind i hinanden. Men jeg skiller dem forsigtigt ad, så jeg kan finde start og slut, og dermed sammen med de mange andre Les Mis oplevelser jeg har i hukommelsen, få dem til at danne et lille fundament for ”Min Historie fra Les Mis Land” – Et ”Mammut-Skriv” burde man måske rettelig kalde det? Jeg synes musicalen, skuespillerne, øvrige medvirkende og ikke mindst publikum og andre interesserede, fortjener at kunne læse historien og genkalde sig nogle skønne øjeblikke.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det at få lov at opleve Les Misérables igen, igen, med Stig Rossen i hans glansrolle som Jean Valjean, er en kæmpe stor drøm der er gået i opfyldelse.

Det er faktisk anden gang, at Aarhus Teater sætter Les Mis op, men denne gang er det teatrets største økonomiske satsning nogensinde. Allerede fra begyndelsen af spilleperioden kan teatret bryste sig af at billetsalget springer alle tidligere rekorder.

Forestillingen produceres efter aftale med Josef Weinberger Ltd. på vegne af Music Theatre International og Cameron Mackintosh Ltd., og vi ved der er klare regler for, hvad der tilladt af små ændringer.

Vi havde kendt til premieredatoen i over et år, og havde længe gået og talt dagene til premieren den 21. marts 2014, hvor vi sammen atter skulle gense vores absolutte yndlingsmusical LES MIS ♥ (som musicalen kaldes – til forskel for det originale værks oprindelige navn Les Misérables).

Det var helt naturligt for os, at der lå små livlige sommerfugle og summede rundt i vores maver, forud for den store flotte premiere på det hæderkronede gamle teater. Den røde lampe lyste smukt op udenfor, hvilket vidner om at der er udsolgt til aftenens forestilling.

Jeg ved jo, det er fantastisk, og at det er et kæmpe scoop teatret har gjort ved at lave aftale med Stig om at spille den altoverskyggende hovedrolle som Jean Valjean!

Vi kender musicalen rigtig godt, og vi var derfor meget spændte på at se, hvorledes instruktør Georg Malvius synes Les Mis skal formes og tage sig ud her på Aarhus Teater.

Den smukke scenografi står britiske Elle Cairns for.

På scenen har man valgt en fast kulisse bestående af en stor flot guldramme i venstre side af scenen. Og en tjørnekrans, og en kæmpe stor træstamme, som har forskellige funktioner, undervejs i forestillingen.

Stemmerne summede i salen og på balkonerne, der var vist også en form for premierenerver at skue hos publikum. Jeg sad og krammede det meget flotte program, med de fantastiske billeder ind til mig.

Spændingen steg fra minut, til minut og nu var der ikke længe til, at det hele startede ....

1. Akt

Digne og året er 1815.

Wroum.... David Firman slår tonerne an, og prologen tager sin begyndelse. Fangerne kommer til syne på den røgfyldte og mørke scene, i deres slidte fangedragter og synger "Se ned, se ned, hver gang de går forbi se ned, se ned kun døden gør dig fri ...", alt i mens de trækker heftigt i de kraftige lænker.

Det er lige så det sitrer i hele kroppen. Forventningernes glæde er ved at blive indfriet, og vi husker så tydeligt scenen her. Dagen hvor galejslave Jean Valjean får sin prøveløsladelse efter 19 år af politikommissær Javert.

”Kom her fange nummer 24 601! Nu begynder din prøvetid. Ved du hvad det er? Ja, nu er jeg fri! Nej du er kun prøveløsladt, tag din attest du er en tyv – Det var et brød jeg stjal – En indbrudstyv! Jeg slog en rude ind. Min søsters barn var ved at dø, vi var sultne… Det blir’ du igen, hvis du ikke forstår, hvad der er lov. Jeg har forstået disse 19 år, trældom for den lov!”

”5 år for tyveri, resten for dine flugtforsøg – 24601 – Jeg hedder Jean Valjean! Og jeg Javert! Pas på, husk mit navn – nej glem mig ikke, 24601”

”Endelig fri”

”Endelig fri
en stille jord
den milde blæst
et lettet suk - himlen blir lys
og verden vågner.
Drikke af bækken, en smag så ren
aldrig glemme, de spildte år
hvem der gav dig de dybe sår
de er de skyldige, hver og én
kom nye dag her venter jeg, vis mig hvad verden har til mig”

Det er ikke sådan ligetil at få det blå stempel som en ærlig mand, ude i det fri, når man skal fremvise sin prøveløsladelsesattest på forlangende. Valjean bliver betragtet som et udskud. Og er ikke velkommen nogen steder: ”Som en hund må jeg gå rundt, og hvert et skridt gør ondt”.

Han møder heldigvis Biskoppen af Digne. Han spilles så hjertevarmt af Jeppe Gondolf, der synger Biskoppens sang lige ind i hjertet på én.

”Kom dog indenfor den herre,
de er træt, en seng er klar

skønt vort liv er nok så nøjsomt

må vi dele det vi har
Her er vin til værn mod kulden,
her er mad at styrkes ved
her er tryghed til i morgen

glem al smerte og fortræd”

Men trods al den godhed der vises ham, vælger han at forråde biskoppen og stjæler fra ham:

”Jeg tog sølvet og stak AAAAaaaaaf……”

Jean Valjean møder Guds miskundhed via denne mand, biskop Myriel af Digne, idet biskoppen redder ham fra at ryge i fængsel endnu en gang, da biskoppen fortæller, at det sølvtøj og de lysestager, som Valjean tog fra ham, ikke var stjålet, men at det var en gave fra ham.

Biskoppen synger for Valjean, og Jeppe Gondolf er uovertruffen og mestrer de dybe toner og den varme som Biskoppen er så kendt for.

Denne episode gør et stort indtryk på Valjean og han beslutter sig for at starte på en frisk og leve et liv med ærlighed og tilgivelse. Han vil tilgive Javert som kun har et for øje, nemlig at gøre det af med Jean Valjean.

”Hvad har jeg gjort” er Valjeans sang om at flygte fra sin egen identitet – ”Jeg mærker skammen skælve som en kniv” - ”Jeg må væk fra Jean Valjean, en ny historie begynder nu”.

Hænderne ryster, og man bliver revet med af Valjeans ønske om at komme videre i sit liv. Så stærkt og kraftfuldt er det, da Valjean i vrede flår sine identitets papirer i stumper og stykker.

Montreuil-Sur-Mer 1823

Valjean er nu blevet en højt agtet borgmester og lever som sådan et fint og godt liv som Monsieur Madeleine.

Ude på gaden ser vi en flok fattige og deres skæbner – De synger ”Efter endnu en dag”. Denne gribende sang fortsætter inde på fabrikken, hvor arbejderne her stemmer i. Scenen fortsætter derinde og bliver ganske tarvelig overfor stakkels Fantine. Hun spilles på fascinerende vis af Christina Elisabeth Mørkøre. Hun bliver mobbet af de hånende kollegaer og formanden på fabrikken, velspillet af Klavs Rosell Westi, da de har fundet ud af, at hun har et uægte barn, en datter som hun i et brev, fra Thénardier parret, bliver bedt om at sende flere penge til, under påskud af at hun skal til lægen.

Fabriksejeren, den respektable mand, som Valjean er blevet til, i sin egenskab af borgmester for byen Montereuil-Sur-Mer hører tumult og kommer ned i fabrikshallen og med myndighed i stemmen spørger han til, hvad der sker og siger, at dette er en fabrik og ikke et cirkus.

Fantine bliver, af formanden - der i øvrigt er blevet afvist af hende efter at have lagt kraftigt an på hende - bedt om at gå …. ja, der bliver ligefrem råbt: ”Skrub af”!

Et nyt liv venter derude og for at tjene penge må Fantine sælge sin elskede medaljon, sit hår og til sidst sig selv – Hun møder luderne, og med sangen ”Skønne damer” bliver hun indlemmet i deres bordel. Hun må nu tjene penge i sin seng! Og det gør hende dødssyg!

Sangene brager rigtig godt igennem, og skuespillerne spiller fortrinligt. Især kunne jeg ikke lade være med straks at få øje på to af luderne, vil ikke lige røbe hvorfor:-D

Da Fantine begynder at synge ”Jeg drømte, mens det vared’ ved” (den sidste sang, hun synger til sin datter), må jeg ty til at tørre et par tårer væk fra øjenkrogen. Jeg mærker også, hvorledes min vejrtrækning bliver hurtigere.

”Mit liv i drømmens korte stund
blir’ knust virkelighedens helvede.
Et himmelsk lys, en slukket gnist,
mit liv har dræbt min drøm, til sidst”

Hun er fascinerende i sin rolle som Fantine. Og når hun synger, en lille smule svagt, men med gråd i stemmen er det på så ægte en måde, at man selv får en klup i halsen. Hun maver sig frem over gulvet i smerte i sangen, alt imens hun kradser med sine negle henover gulvet, så det risler ned ad ryggen på en. Det er blevet ”Kleenex-tid”.

Fantine chikaneres af Bamatabois, en grimmer karl af en drivert, da hun trækker på gaden. Og da hun siger fra og river ham på kinden for at slippe for ham, fløjter Bamatabois i sin fløjte. Javert (nu politikommissær, tidligere fangevogter for Jean Valjean) kommer straks til stedet, og den stakkels Fantine udsættes for falsk anklage og arresteres derved. Hun står nu med en fængselsstraf i udsigt. Men heldigvis kommer borgmester Monsieur Madeleine (Valjean) hende til undsætning. Han genkender Fantine, og hun fortæller ham, at hun blev smidt ud af hans fabrik, mens han blot så væk.

Borgmesteren føler sig ansvarlig, og han bliver ramt indeni af sin

gerning og mangel på handling og anmoder derfor Javert om tilladelse

til at bringe den syge og døende Fantine til hospitalet.

Et uheld med en tung vogn sker på torvet, hvor de netop står.

En mand er blevet fastklemt under den tunge kærre, og borgmester Monsieur Madeleine smider straks sin jakke og skynder sig at komme den stakkels mand til undsætning.

Han redder mandens liv, og under redningsaktionen ser Javert til, og

han får pludselig flashback til en mand, som var stærk og hvis navn var

Jean Valjean.
Javert føler sig overbevist om, at denne mand ikke kan være identisk

med Monsieur Madeleine og siger derfor til ham, at de netop har

arresteret Jean Valjean!

Den rigtige Valjean føler derfor, at tiden er kommet til at bekende sin

sande identitet overfor Javert og siger, at de har arresteret en forkert

person, og at de er ved at straffe en uskyldig.

Og med sit bevis, i form af brændemærket på sit bryst, flår Valjean sin

skjorte op og viser politikommissær Javert, at det er HAM der er den

person de leder efter:

”Hvis jeg fortæller det, er jeg dømt, hvis jeg tier er jeg fordømt - Hvem er jeg… 24601”

Han flygter straks herefter til hospitalet, hvor Fantine ligger på sit dødsleje. Han lover hende, at han vil tage sig af hendes lille datter, Cosette og at hun fra nu af vil være i han varetægt.

Politikommissær Javert ankommer til hospitalet for at arrestere Jean Valjean. Men han beder om tre dage, så vil han komme tilbage og tage sin straf.

En fremragende battle af et skænderi finder sted mellem Valjean og Javert! At vinde et slagsmål over Javert er den eneste udvej for Valjean for at kommer videre, og indfri det han lovede Fantine, nemlig at finde Cosette.

Vi er nu i Montermeil 1823

Lille Cosette synger ”Oppe i himlen” – Hun er så blid og følsom i sin sang, og da hun skældes ud af Madame Thénardier og bliver bedt om at gå ud og hente vand, så reagerer hun ved at krumme sig sammen og med bukket hoved’ forlader hun kroen for at gå ud i den uhyggelige og mørke skov.

På kroen er det blevet tid til en af de sjove sange ”Herre i sit hus”. Må indrømme at det er tiltrængt efter de meget sørgelige men absolut velspillede scener der netop er overståede.

Anders Bircow har bragende talent for at spille rollen som Thénardier – Man sidder og griner højlydt, når han og Madame Thénardier giver den alt hvad den kan trække med sjov og spas. Publikum støtter op og klapper taktfast til og krofatter slutter scenen med en rigtig herrebøvs!

Jean Valjean har fundet vejen til Fantines datter, den lille stakkels Cosette. Hun befinder sig i findeøjeblikket ude i den mørke skov, i færd med at finde vand. Han spørger med sin varme stemme: "Hvad hedder du"? og da hun bekræfter, hvad han godt ved, at hun hedder Cosette, bliver hun straks taget i den rare mands favn, og sammen begiver de sig hen til det grumme kroværtspar, som har haft den lille pige i pleje. De har selv en jævnaldrende datter som hedder Eponine og der udøves stor forskelsbehandling på de to piger. Dette skildres tydeligt på scenen i deres påklædning, men i høj grad også ved tiltalemåden fra Thénardier parret.

Henne på kroen tager de kyniske kroværter i mod - Anders Bircow er velspillende grum og morsom som den fæle karakterkomiske krovært. Det overraskede mange, kunne man høre, at han er SÅ GOD, i den rolle og det er han virkelig!

Hold nu op, altså. Og hans sminke og paryk gør ham ukendelig. Gennemført.
Fornemmer, at han synes, det er hyggeligt at være tilbage på Aarhus Teater, hvor han blev uddannet i 1977.

Jenny Asterius Persson er fornøjelig og rigtig sjov som Madame Thénardier. En stor barmfager kvinde, som rollen jo er skrevet til og med knald orangerødt stort hår - Se sådan kender man kromutter. Sprogligt kan hun være en anelse svær at forstå, men spids kun øre, så går det fint.

Monsieur Madeleine fortæller Thénardier parret: "At der var en ting som pligten bød, et løfte han må holde, han var blind fra andres nød, hans hjerte og sjæl var kolde. Hendes mor er nu hos Gud, fra al sorg er hun befriet - Fantine har fået fred! Her står jeg i hendes sted. Fra denne time er Cosette i varetægt hos mig for altid”!

Der udspiller sig et grotesk spil mellem kroværterne og borgmesteren. De kræver rigeligt med betaling for deres lille Collette, nårh' nej Cosette under dække af at den lille stakkels pige har været meget syg, og medicinen har været dyr. Borgmesteren betaler Thénardier, det han forlanger for at få pigen med sig.

Den lille Cosette bliver klædt pænt på, og hun får en fin lille dukke, som hun straks viser sin kærlighed ved at kramme den ind til sig. Og hånd i hånd begiver far og datter sig ud på den lange vej, med kursen mod Paris, alt i mens bliver lille Cosette til den smukke voksne Cosette.

Paris 1832

Vi er nu sprunget ni år frem i tiden og vi møder for første gang gadedrengen Gavroche, studenterne og deres leder Enjolras, der er så forrygende i denne rolle. De synger ”Se ned, se ned” og solopartiet af Gavroche leveres top professionelt, trods den unge guts alder.

Man frygter at General Lamarques vil dø snart, da han er syg og svag.

Tyvebanden under ledelse af Thénardier, tigger penge på gaden. Eponine er med og møder Marius derude. Marius får derude øje på den yndige Cosette for første gang og bliver forelsket på stedet.

Thénardier tigger en skilling hos en mand og han genkender ham straks, som værende Jean Valjean straffefange 24601!
Valjean flygter over hals og hoved.. Javert søger vidner og han bliver af Thénardier gjort opmærksom på, at den flygtede person er Jean Valjean.

Harpespillet begynder og vi ved nu at det er tid til ”Stjerner” - Sangen der er den nidkære Javerts stærke og kraftfulde sang, om hans inderlige ønske om at finde Valjean, og at han først vil føle retfærdighed, den dag han står ansigt til ansigt med manden og kan give ham den straf, han mener han står til. Peter Jorde magter denne sang ganske godt, og hans skuespil er der intet at udsætte på. Også her kan man tydeligt se, hvor kraftanstrengende det er at synge denne, en af de særligt krævende sange, for spyttet springer omkring munden på skuespilleren. Det forstærker på en eller anden måde virkeligheden. Nogen vil måske lægge mærke til, måske endda rynke et bryn eller to over, at Peter Jorde udtaler Valjeans navn lidt a’la ”Sjang ValSjang” – Men det har sin forklaring. Og det er den simple årsag, at linjerne rimer og som sådan følges teksten.

Gavroche er på banen som den selvsikre lille gut han er: ”Spørg Gavroche han kan altid finde vej”.

Eponine fortæller om sit møde med Cosette, og at hun genkender hende fra dengang, da de legede sammen.

Tiden er kommet til at studenterne skal forberede sig til kamp, de synger ”Rødt og sort”, for deres lungers fulde kraft. De får besøg af den revolutionære Marius, som ser noget distraheret ud, og de spørger derfor, om han har set et spøgelse. Men sandheden er jo blot, at den søde unge mand er forelsket i den smukke Cosette.

Det er blevet tid til, at studenterne skal vælge, hvilken vej de skal gå, og de ’underskriver’ kontrakten på ægte blodbrødre vis, med ægte blod. Marius opfordres til at tilslutte sig studenternes kamp og han indvilger heri.

Oprøret bryder ud, da Gavroche på sin helt egen sørgmodige facon meddeler, at General Lamarques er død! Det er det værst tænkelige der kunne ske for de mindrebemidlede, for han var de fattiges talsmand.

”Folkets sang” bliver sunget af Enjolras, studenterne og byens borgere.

I samme øjeblik går Cosette rundt i deres have og synger ”I Mit Liv” - Isabel Schwartzbach har en smuk og klar stemme og mestrer de høje toner uden nogen form for slinger i valsen – Hun er trist og føler sig ensom.

Hendes redning er, at Eponine har fundet ud af, hvor hun bor og kan meddele dette til Marius.

Marius beder Eponine følge ham derhen til Rue Plumet.
Her præsenterer Marius og Cosette sig for hinanden, og de bryder ud i den dejlige sang ”Mit hjerte er fuldt”. Men der er andre der gerne vil ”besøge” Monsieur Madeleines og Cosettes hus. Det er nemlig tyvebanden der huserer. Eponine forhindrer straks deres forehavende ved at skrige højt, så Monsieur Madeleine kommer løbende.  Han er dybt bekymret for, at der skal ske hans datter noget og siger til Cosette, at de bliver nødt til at tage væk.

Han bryder ud i sangen ”En dag til” - og rundt omkring i byen synges samme sang af alle de andre medvirkende, på hver deres sted.

Som altid er der noget der er trygt og sikkert i en historie, og det er bl.a., at 1. akt altid slutter med ”EN Dag Til”. Jeg synes, det er en fremragende sang at gå ud til pausen på. Den er ligesom med til at samle de første store indtryk og hele scenen fyldes med skuespillere der synger for deres lungers fulde kraft.

Publikum klapper højt og taktfast med. Jeg tager det som et tegn på, at de er glade og tilfredse med, hvad de indtil nu har oplevet. Og det får vi da også bekræftet af flere teatergæster og anmeldere, som vi møder på vores vej ud til pausen.

Pheew…. man er blevet blæst fuldstændig bagover, og det er dejligt og tiltrængt lige at få en lille pause, så man kan gøre sig mentalt klar til 2. akt, som vi ved, byder på endnu flere af de krævende skuespil- og sangpræstationer, og det er netop der vi som publikum sidder lige i brændpunktet, på det yderste af stolen og klar til at suge endnu mere til os i hjertet, af alt hvad denne verdens bedste musical har at give os.

PAUSE

2. akt

Vi er stadig i Paris 1832

Anden akt starter med, at studenterne er ved at gøre deres barrikade klar til den store kamp.

Eponine kommer også til barrikaden forklædt som dreng og vil være med i deres kamp. Men Marius sender hende bort og beder hende om at aflevere et brev til Cosette. Det er jo ikke ligefrem en ønskeopgave at få, når man selv er hemmeligt forelsket i selvsamme Marius

Brevet når dog kun til Monsieur Madeleine, men han lover at viderebringe brevet til hans datter. Atter en gang viser Eponine sig som det hjerteskærende lille menneske hun er, ved at takke nej til en mønt som tak for at have afleveret brevet. Monsieur Madeleine læser brevet der indeholder en kærlighedserklæring fra Marius til Cosette

Eponine er håbløst forelsket i Marius hun har bl.a. tidligere fortalt ham at hun synes hans hår er så pænt ♥ Hendes kærlighed til Marius udtrykker hun så tårerne når triller, når hun synger ”Alene nu igen” - ”Jeg elsker ham, jeg elsker ham, jeg elsker ham, men bare for mig selv …”

Mercedesz Csampai som spiller Eponine er blot 22 år gammel og et gudbenådet talent! Hun er halv russisk og halv dansk, men har aldrig talt dansk. Dette har hun først lært her i forbindelse med prøverne på Les Mis på Aarhus Teater - Way to go Mercedesz!
Hun synger hjerteligt smukt, med megen sjæl og varme i sin stemme.

Tilbage på barrikaden synger studenterne atter deres kampsang ”Rødt og sort”, ”Stræk våben, folket rejser sig med os”.

Javert har forklædt sig og er stødt til gruppen og forsøger at fortælle om fjendens planer, i håb om at kunne opsnappe nogle vigtige oplysninger fra studenterne. Men hans undercover som en af studenternes kæmpere varer meget kort, for han afsløres af Gavroche, som råber: ”LØGNER”! Han genkender ham lige på stedet som politikommissæren Javert. Og han bliver omgående taget til fange af studenterne.

Eponine er tilbage ved barrikaden. Marius spørger hende om hun fandt Cosette. Ulykkeligvis er Eponine blevet ramt af skud og er blevet hårdt såret. Hun bliver trøstet af Marius, som prøver med masser af søde ord og håb for at hun vil overleve i 100 år efter sine skud. Sammen synger de den meget rørende og smukke ”Natteregn”. Begge synger de med gråd i stemmen, og det forstærker dette øjeblik i høj grad.
Det er hjertegribende smukt ;’(

Scenen med Eponines død vil for mig altid være en af de meget følelsesladede og stærke scener, og jeg ikke kan holde tårerne tilbage. Jeg får gåsehud, og helt ubevist kan jeg mærke at hovedet lander lidt på skrå, som i nåååårh….

Enjolras og de andre studenter må erkende: ”Den første af os er død”! De ærer hendes navn, for det offer hun har gjort. Den døde Eponine bliver båret væk af studenterne, og hun kysses smukt på panden af Marius. Det er meget bevægende.

Jean Valjean i uniform, melder sig også ved barrikaderne, som frivillig, for at opsøge Marius, efter at han har læst hans kærlighedsbrev til Cosette. Han får efter kraftigt udstukket regler, af Enjolras lov til at deltage i studenternes kamp på barrikaden.

Stig Rossens autoritet skinner atter igennem, og man fornemmer flere gange, at han også har en uddannelse indenfor militæret, nemlig med rang af sekondløjtnant af reserven. Han er en af de få mænd på barrikaden, der har fuldstændig styr på, hvorledes man tager korrekt greb på et gevær.

Enjolras takker Valjean for hans kampånd, men han behøver ingen tak siger han. Til gengæld vil han gerne tage sig af den tilfangetagne Javert, og dette ønske får han indfriet.

Valjean står nu atter over for Javert, og i stedet for at dræbe ham, fortæller Valjean at Javert tager fejl, og at han ikke ønsker hans død!

Valjean har nu chancen for at gøre det af med HAM JAVERT! Men han vælger at slippe ham fri og lade ham gå og lader studenterne forbliver i den tro, at han har skudt Javert, da han fyrrer et skud af i luften, alt i mens Javert løber sin vej.

Mørket falder, og på opgaverne for natten på barrikaden fordeles. Enjolras er fuldstændig sikker på, at morgendagen bliver deres frihedsdag, da folket jo støtter dem.

Grantaire, som er en alkoholisk student og som ikke tror på ABC samfundets sag, studenterne og kvinderne synger ”Skålesangen”, hvor de takker for hinandens venskab og det liv der var en gang, og den stakkels Marius er så ulykkelig i sit savn af sin Cosette.

Kulminationen på hele denne hjertegribende musical, i den godt og vel 2 ½ time lange forestilling, får vi, da Stig Rossen i sin egenskab af Jean Valjean, som et af de absolutte, hvis ikke højdepunktet, på det hele, sætter sig på en ammunitionskasse / tønde og synger den meget krævende falset sang ”Bring Ham Hjem”! Jeg skal lige love for, at man kan høre en knappenål falde til jorden i salen. Samtlige 700 publikummer er musestille. Man bliver fuldstændig hvirvlet ind i Valjeans sjæl og mærker båder smerte og ro på samme tid. Valjean beder Gud om at bringe ham hjem. Valjean føler Marius er som en søn for ham. Bringe ham fred, han er så ung, og han har levet så kort, skån hans liv – Han ofrer gerne sit eget liv, men beder for den unge mands liv.

Sjældent, eller måske snarere aldrig har jeg hørt ham synge ”Bring Ham Hjem” så smukt!

Stig Rossen er fuldstændig uovertruffen i den bærende og meget krævende hovedrolle. Det skinner så meget igennem, at han er dybt erfaren og har spillet rollen så mange gange og som sådan er blevet det man kan kalde synonym med rollen. Hans dybe erfaring gør også, at han har roen til at tilføre rollen nye aspekter ved Jean Valjean der hele tiden må kæmpe med dæmonerne inde i sig. Han er og bliver verdens ypperste fortolker af denne, til en mand skrevet allerbedste rolle.

Kampen spidser til, og Enjolras resonerer, at de er alene nu, folket svigter, og deres liv er kostbart. Han freder derfor kvinder og fædre og lader dem gå og kampen fortsætter fra barrikaden.

Den lille gadedreng Gavroche samler ammunition hos de faldende ved barrikaden og rammes ulykkeligvis af ikke færre end tre skud! Fra publikum i salen lyder indtil flere 'UH' og små hjerteskærende ’ÅH NEJ’, da lille kække Gavroche, bliver skudt og falder død om.
Tænk sig at så lille en gut kan spille så stærkt skuespil. Det er beundringsværdigt og i meget meget høj klasse. Og dette er gældende for begge drenge Oliver Arndt de Thurah og Anton Pehn Lünell der deler rollen som Gavroche mellem sig.

Det er også en meget stærk og hjerteskærende scene, da soldaterne angriber studenterne på barrikaden. De stakkels studenter falder som fluer og dør, en for en i den brutale kamp! Voldsomt men fint instrueret.
Javert kommer tilbage til barrikaden for at lede efter Valjean, dog uden at have heldet med sig.

Valjean og Marius som er de eneste overlevende er i mellemtiden flygtet fra barrikaden. Jean Valjean bærer den hårdt sårede Marius bl.a. i brandmandsgreb og sammen begiver de sig ned i kloakkerne, for derved at skjule sig.

De må hvile sig undervejs, og nede i kloakken huserer tyvebanden under ledelse af grumme Thénardier. Scenen understøttes af mørk og dyster musik. Dernede i kloakken plyndrer Thénardier-Banden ligene, og Marius’ fine familie-fingerring bliver flået af ham.
Valjean er atter på benene, han tjekker om Marius har puls, det har han heldigvis. Vandringen gennem kloakkens gange kan han derfor fortsætte, og han tager atter Marius i sin favn. Men desværre står Javert klar, ved udgangen, til atter at forsøge en arrestation.

Stig Rossen viser sig som den stærke mand han er, og i skikkelse af sin rolle som Jean Valjean bærer han den hårdt sårede Marius af hele tre omgange inkl. gang på trapper, og så snupper han da også lige en lille sang om retfærdighed og der udskiller sig et voldsomt skænderi mellem de to stridende parter.

Valjean beder indtrængende om at få lov til at bringe den hårdtsårede Marius på hospitalet. Alt dette mens han står med den 80 kg tunge Marius i et brandmandsgreb.

Sådan! Siger jeg bare ;-)

Dette skænderi bliver dråben, der får bægret til at flyde over, for den retfærdighedssøgende Javert, der ikke føler at retfærdigheden nogensinde sker fyldest ift. Jean Valjean. Der nu står til livsvarigt fængsel, da han aldrig mødte frem under sin prøveløsladelse. Javert vælger for sin egens sindsro skyld at benåde Valjean, selvom han derved overtræder sit meget stolte retfærdighedskodeks. Men han ser aldrig at retfærdigheden vil ske fyldest. Han må flygte fra sig selv og konkluderer, at denne verden ikke kan rumme dem begge – Det er enten Valjean eller Javert!
Javert siger at han intet har til fælles med HAM!
Han kan ikke klare det længere og han ser kun en udvej – Retten til døden – Selvmord!

I slutningen af ”Javerts Selvmord” meget stærke sang, kaster han sig skrigende i Seine-Floden.

De to personer har på hver deres måde mødt tilgivelsen. Den nidkære politikommissær Javert føler sig som en synder og føler det eneste der er at gøre at begå selvmord. Valjean derimod ser det i et helt anet perspektiv og føler sig med tilgivelsen som en fri mand.

Det er som det er mange bekendt, en af de meget stærke scener i musicalen og jeg må sige at den virkelig lykkes. Jeg kunne dog ikke dy mig for at se ”Rossen&Rønnows” scene for mig – Den var uden sammenligning en tand bedre og mere billedlig ægte. Men sådan vil det jo altid være, at man sammenligner og tager det bedste til sig.

Kvinderne ankommer til barrikaden for at ”rydde op” efter det store tab på. ”Rundt og rundt” lyder tonerne, alt i mens de tilser barrikaden og alle de døde.

Marius der har overlevet den voldsomme kamp sidder sorgfuld i caféen og mindes alle hans døde venner og beklager, at han som den eneste af dem er i live og med sin eminente tenor hører vi blandt andet:

”Mine døde venner tilgiv,
at jeg er i live nu.
der en sorg dybt i mit indre,
og mit hjerte går itu.

Det er skygger det er ånder,
som er samlet om mig her.
Tomme borde, tomme stole,
hvor vi aldrig mødes mer' ”

I sin dybe frustration og vrede tager han den ene stol og kyler den aggressivt hen over gulvet.

Jeg er fuldstædig betaget af denne Marius! Thomas Høj er fænomenal og ja excellent!

Cosette prøver at opmuntre Marius med ”Hver ny dag”, hvor de skal huske på det løfte, de gav hinanden.

Jean Valjean føler, at det er tid til at bekende sin sande identitet overfor Marius. Det gør han på en meget rørende måde. Han fortæller, at der en gang var en mand der hed Jean Valjean. Han stjal et brød til sultne børn og blev sat i fængsel herfor, og i 19 år måtte han slide som straffefange, og han fortæller videre, at denne mand tog en ny identitet. Marius får at vide at han ikke må fortælle det til Cosette – Hun skal skånes for den sande historie om hendes far, mener han. Marius lover, at han ikke fortæller Cosette, hvad de to har talt om. Hans datter har nemlig fået en helt anden forklaring på, hvorfor hendes far må rejse bort.

Det er blevet tid til det flotte bryllup mellem det smukke unge par Cosette og Marius. Thénardier parret deltager under falsk identitet ved brylluppet og kun med det for øje at give udtryk af, at Jean Valjean er en morder. Han viser Marius ringen, som han stjal, og straks genkender Marius sin ring, og pludselig går det op for ham, HVEM der er hans redningsmand.

Cosette og Marius forlader i hast deres egen bryllupsfest og tager ud for at lede efter Jean Valjean.

Bryllupsfesten fortsætter med ”Røvere til Fest” og en sjov stemning spreder sig i salen og publikum klapper med. Ja se det er en af de ting der er ved musicalen Les Mis. Den har nemlig både dyb alvor, kærlighed og spas.

Cosette og Marius har fundet hendes far siddende ensomt i sit kammer. Han er meget afkræftet og tæt på at dø…. ”Før mig hjem” … Han afbrydes, da Cosette og Marius kommer ind til ham. Marius fortæller Cosette, at det var hendes far der reddede hans liv. Han bliver glad for at se dem og siger, at nu kan han dø i fred.
Jean Valjean når inden sin død at give sin elskede Cosette sit skriftemål ”Husk det er en stemme fra det fjerne – Det fortæller, at dem der har holdt af dig din mor som gav sit liv for dig og gav mig dig at værne”….. snøft… !
Han modtager sin fortjente tilgivelse af sin datter og kan nu med ro i sindet gå hjem til Gud. Deroppe vil han blive genforenet med alle de mennesker, han har holdt af og som han har gjort så meget godt for og givet dem af sin kærlighed men også med alle dem som på den ene eller anden måde har haft indvirkning på hans liv.

Det er så stærk en scene at se den gode Jean Valjean sidde der på sin stol klædt i hvid skjorte og med et lille hvidt tæppe om sine skuldre. Det er så tydeligt at se, her fra vores pladser, at Stig græder. Tårerne ses tydeligt, når de glider ned ad kinden på ham ;'-(
Meget meget rørende og ægte! Her skinner Stig Rossens modenhed livserfaring i høj grad igennem.
Ved siden af ham, rundt om træet sidder de andre døde også klædt i hvidt – Det har så stærk en symboliserende virkning, og jeg indrømmer gerne, aldrig er jeg kommet igennem epilogen, uden at tårerne har væltet ned ad mine kinder. Det er så smukt og samtidig så sørgelig en scene, og som jeg efterfølgende sagde til Stig: ”Du må altså aldrig dø!”

Idet han lukker sine øjne, bliver han smukt holdt på øjnene af Fantine og Cosette - ”At tro på kærligheden er at træde frem for Gud”. Ubeskrivelig stærk og tårevædet slutscene ’;-(

I baggrunden begynder tonerne til den sidste sang, det er en kampsang, der synges mod slutningen af historien, nemlig under Junirevolutionen 1832 (5. juni 1835) den har derfor intet at gøre med den Franske revolution som fandt sted 1789- 1799, altså før historien her tager sin begyndelse. men en GOD og MEGET SIGENDE sang DET ER DEN og som sådan betragter jeg denne kampsang her i epilogen.

”Kan I høre folkets sang ….”

Alle skuespillere klappes frem i mindre hold og står til sidst og fylder rummet så hjertevarmt foran de smukke kulisser – David Firman og instruktør Georg Malvius kaldes også frem på scenen, og alle modtager de deres enorm store, taktfaste, piftende og meget velfortjente applaus for deres sublime præstationer i Les Mis her på Aarhus Teater.

Alle skuespillere formår at trænge helt ud over scenekanten, på hver deres måde og ramme hjertekulen ♥ Der kommer mange tårer i øjenkrogen på skuespillerne i de forskellige scener og jeg er ikke spor i tvivl om at de er ægte. De er jo i denne stund en del af dette mesterværk af en historie.

Det er tid til uddeling af premiere-roser – Smukt ser det ud og hyggeligt var det, at Stig som den første, stærkt efterfulgt af alle de øvrige medvirkende, vælger at kaste sin rose mod et fast mål ;-)    

♥ HJERTELIG TAK ♥

Samtlige medvirkende leverer, på hver deres måde, en meget høj kunstnerisk præstation!

Der er virkelige tale om et perfekt cast!

Jeg sitrer og ryster indvendigt, alt imens tårerne får frit løb – Det er jo ikke noget man selv styrer. Reaktionen er bare ikke til at stoppe og for mig er det kun med til at understrege, hvor stærk en oplevelse man netop har fået sig med i livet videre.

Budskabet er i al sin enkelthed kærlighed, gud, tilgivelsens forløsende magt og troen på det bedste i mennesket.

Konceptet i musicalen er som det er mange bekendt, underlagt nogle bestemte rammer sat fra de højere Les Misérables "Musical-Magter", men det er altså gode rammer.

Og vi er fuldstændig bjergtaget af denne verdens bedste musical og de helt igennem unikke skuespil- og sangpræstationer og de smukke og gennemførte kulisser. FLOT!

Hver og en formår skuespillerne at holde publikum fanget i en gribende blanding af smerte, kamp, kærlighed og glæde. Om der er en enkelt eller to skuespillere på scenen eller om scenen er fyldt fra kant til kant inkl. statister og kulisser, ja så bliver man fanget af hver eneste scene.

Til Les Mis på Aarhus Teater er der brugt ikke færre end 300 kostumer. Det er Camilla Bruun der er skrædderchef og sammen med de syv andre skræddere og to freelancere, der på flotteste vis har formået at lede på lageret, skaffe og sy de mange kostumer. Lidt hyggeligt er det at gense, nogle af de kostumer som blev brugt da "Rossen & Rønnow" i 2003/2004 selv satte Les Mis op.

Tøj og sminke fungerer fremragende, det afspejler både, at der er tale om tiden under den franske revolution den fattigdom der var, og det at Les Mis historien strækker sig her i musicalversionen, over ikke færre end 17 år, og derfor er det vigtigt at skuespillerne i deres rolle ældes i takt med at årene går. Og det lykkes virkelig godt - Ikke mindst for Jean Valjean som jo også er under falsk identitet som borgmester Monsieur Madeleine. Han ældes smukt! Og der anvendes ikke færre en fem kostumer til ham. Det hele går op i en højere enhed.

En enkelt ting forstyrrede mig dog, og det var frisuren på studenternes leder Enjolras, i øvrigt forrygende spillet af Christoffer Brodersen. Han var desværre udstyret med en paryk med de største elegante "pige-slange-krøller". Det var synd!
Og det distraherede mit øje, og jeg blev hele tiden mindet om "Det Lille Hus På Prærien". Det var ikke foreneligt med en leder af hans dimension. Der er intet at udsætte på Christoffer Brodersens Enjolras, så det var dejligt, at denne opfattelse blev ekspederet videre. Dagen efter havde Enjolras alle krøllerne samlet i en hestehale i nakken. Nu var han sej! Rigtig sej!

Den lidt nørdede observatør kan dog heller ikke lade være med at sammenligne og savne, at enkelte scener var grebet en lille smule anderledes an. Det er nok fordi, man med 24 Les Mis forestillinger ikke helt kan undgå at have minder med fra nogle af de andre opsætninger, man har set gennem årene.
Det skal bestemt ikke opfattes som kritik af Aarhus Teaters opsætning men blot kommentere på, at det skinner igennem, at Georg Malvius har sin egen måde at se sin Les Mis på, og det er vel egentlig ganske naturligt for en instruktør, med al den erfaring i bagagen som han har.

Musicalversionen er skrevet af Claude-Michel Schönberg, Alain Boublil og Jean-Marc Natel, der står for henholdsvis musik og originaltekst. Sidste to nævnte står for teksten.
Rettigheder til denne verdens bedste musical ejes af den britiske teaterproducer Cameron Mackintosh. Teksten til musicalen Les Mis er efter den originale opsætning i Paris i 1980 blevet oversat til engelsk af forfatteren Herbert Krezmer.
Les Mis som den kaldes i musicalversionen blev spillet første gang på Barbican Arts Centre i London i 1985. 

Musikken og sangene er virkelig rørende og medrivende. En absolut gennemført musikalsk komposition.

Les Mis får fra start tilslut en helt igennem unik musikunderstøttelse ved det 14 mand / kvinde store orkester, under ledelse af kapelmester David Firman og assisterende kapelmester Henrik Svenning. Vi oplevede dem begge, da de styrede dirigentstokken ved henholdsvis premieren og dagen efter. Dette gjorde det muligt for David Firman at se hele forestillingen fra salen og på den måde vurdere det hele fra en lidt anden vinkel, alt i mens han griflede sine noteringer i sin lille lommebog.

Det vil altid være svært at ”sige” alt i en musical. For når alt skal synges, så kan man ikke bare flette et ord mere ind hist og her. Men jeg må sige, at jeg virkelig føler, at den danske oversættelse af Niels Brunse fungerer rigtig godt, og han har så mange detaljer med som det overhovedet er ham muligt.

En virkelig gennemført, gennemarbejdet og velspillet musical!
Det er og bliver VERDENS BEDSTE MUSICAL – Vores yndlingsmusical, intet mindre!

Som Stig Rossen selv udtrykker det: ”Fra had til kærlighed, fra hævn til tilgivelse, fra mørke til lys. Det er det, der gør ham til en så fascinerende person at spille” citat slut.

Vi – Olinerne her – bærer denne dejlige musical i vore hjerter for altid. LES MIS FOR EVER ♥

Og efter 24 tæppefald, er jeg langt fra færdig med Les Mis.

Vi håber på at få lov at nyde denne uovertrufne musical adskillige gange endnu! Og dette ALLERHELST med STIG ROSSEN i hovedrollen som Jean Valjean. Han er den bedste! Og så har han jo alderen til rollen nu ;-)

Og med den seje livsstil han lægger for dagen, så er det min overbevisning at ”fundamentet” er solidt og stærkt og kan holde til rollen i mange år endnu.
Længe leve Stig Rossen – StigValJean ”The One And Only” - Den ÆGTE JEAN VALJEAN!

Måske kunne man være så heldig, at en ny instruktør ville samle alle ”guldkornene” fra mange Les Mis opsætninger i en og samme opsætning. Og så måske endda ville medtage den nye sang, som vi hørte i musical filmen – Sangen jeg tænker på hedder ”Suddenly” eller ”Pludselig” på dansk.

Les Mis er og bliver historien om skyld, retfærdighed, kærlighed, tilgivelse og troen på gud, som gribende fortælles med smukke sangstemmer, fremragende skuespil og en indlevelse så stor af alle de medvirkende. Historien skildrer tidsånden under den franske revolution.

Jeg kan sagtens skille romanen og musicalversionen ad.
For det er for mig, ikke bogen der spilles på teatret, men dog er det jo bogen der ligger grundlaget for selve handlingen og dette lykkes uovertruffet til UG med X og slange! Musicalen er efter min mening ufattelig tro mod Hugos originale værk. Historien med et stadigt aktuelt budskab.

Det var i særdeleshed

2½ times intens oplevelse på

Aarhus Teater!

Publikum kan ikke undgå at blive påvirket af teaterstykkets, musicalens emotionelle slagkraft. Det er netop en MUSICALVERSION, og musicals taler til hjertet, og det gør Les Mis i højeste grad på mig. Jeg er ramt dybt i hjertekulen. Og må indrømme, at tårerne ikke var forsvundet helt, da jeg gik ud af teatersalen.

Der er en grund til at ”Les Misérables” har gået sin sejrsgang over hele verden. Claude-Michel Schönbergs musical version, har siden 1985 trukket over 65 millioner mennesker i teatret for at se denne, verdens bedste musical.

Danmark må siges at være et af verdens største ”Les Mis Lande”, målt på antal solgte billetter i forhold til befolkningstallet. Der er solgt over 400.000 billetter herhjemme, svarende til at over 7 % af befolkningen har set musicalen i Danmark.

Alle bør unde sig selv denne sublime musical oplevelse med det mest fantastiske cast. Og når du vælger at se Les Mis, skal du være forberedt på, at følelsesspekteret er meget højt, husk derfor Kleenex.

Hvis du ikke tidligere har tænkt så meget over næstekærlighed, og hvad det er, så er jeg sikker på, at du gør det fra i dag af. Du vil aldrig blive helt den samme person som før. Du er blevet rigere inden i.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg synes at Stig Rossen er en af de absolutte bærende kræfter i denne opsætning.

Af hjertet TAK fordi vi var heldige at være med og endnu en gang TAK til alle skuespillere, alle øvrige medvirkende og ikke mindst vores dejlige venner og søde datter for hyggeligt selskab.

Jeg føler mig på alle måder beæret over at have været en del af denne fantastiske PREMIERE weekend og der er ikke spor tvivl i mit sind om at:

Les Misérables

21. marts - 24. maj 2014

Fortjener samtlige seks stjerner!

Det er intet mindre end VERDENSKLASSE!

 

KÆMPE STORT TILLYKKE

til Aarhus Teater

og HELE Les Mis holdet :-D

- Den yndigste rose er fundet!

De allerbedste hilsner og endnu en gang af hjertet TAK!

Olinerne

BESØG OS PÅ FACEBOOK  ☺

Jean Valjean:  Stig Rossen

☆☆☆☆☆☆

Cosette: Isabel Schwartzbach

Eponine: Mercedesz Csampai