Stig Rossen: Et araberspring for en sejr

 
Han var helt ukendt, da han i 1988 sang, sprang og dansede sig ind i danskernes bevidsthed med ’Vi danser rock og rul’. Nu vender Stig Rossen tilbage til Dansk Melodi Grand Prix med løftet om endnu et araberspring.

 
Året er 1988. 25-årige Stig Rossen er endnu ukendt for den danske befolkning, og da Helge Engelbrecht beder ham om at synge Grand Prix-bidraget ’Vi danser rock og rul’, siger Stig Rossen ja – men kun til at indspille demoen. Han har alt for travlt med at forfølge sine skuespiller-drømme på Guildhall School of Music and Drama i London til at deltage i det danske Melodi Grand Prix.

Alligevel kan man den 27. februar 1988 se en energisk Stig Rossen danse rundt på scenen, slå araberspring og synge om rock, rul og kommoder.

Det er 19 år siden nu. 19 begivenhedsrige år for Stig Rossen, hvis berømmelse ikke længere begrænser sig til Kolding og omegn. Ikke færre end 1478 gange har han stået på scener verden over som Jean Valjean – den mandlige hovedrolle i musicalen Les Miserables.

Han har indspillet en række cd’er, sunget duet med Nana Mouskouri, været på gospelturné, skrevet en bog og er efterhånden også blevet en erfaren foredragsholder. Men Stig Rossens fanskare har ikke glemt, hvordan det hele startede.

Bryder ud i sang
 
- Mange fans siger, at de har fulgt med lige siden 1988, og det er da sjovt, når der kommer en ung pige hen til mig og siger, at hun kan huske hun så mig i Melodi Grand Prix’et, da hun var syv år gammel, siger Stig Rossen.

Da bt.dk møder den nu 44-årige sanger, sidder han ved et lille bord i en hotelfoyer på Frederiksberg og pulser løs på en cigaret, mens han lidt utålmodigt forsøger at få sin genstridige bærbare computer til at lukke ned.

Det blev sent i går. Stig Rossen var sammen med nogle venner ude at se ’My Fair Lady’ - og det var rigtig godt, fortæller han entusiastisk.

Og på trods af halvrøde øjne, får man fornemmelsen af at være i selskab med en sprudlende og entusiastisk mand. Flere gange under interviewet bryder han ud i spontan sang.

Grand Prix-sang vel at mærke. Og hotellets receptionister kan da heller ikke lade være med at kigge i Stig Rossens retning, da han pludselig begynder at synge en af de gamle klassikere, Carolas ’Främling’ fra 1983.

Der er nok noget om snakken, når Stig Rossen siger, at han elsker Grand Prix og altid følger konkurrencen med spænding.
 
Advaret mod at deltage i Melodi Grand Prix
 
På fredag skal Stig Rossen ikke nøjes med at se på. Siden fjerdepladsen med ’Vi danser rock og rul’ for 19 år siden, har flere sangskrivere opfordret ham til at lægge stemme til deres bidrag.

Og nu har han så sagt ja til at fremføre Ivar Lind Greiners ’Så nær som nu’. Først havde han ellers – lige som i 1988 – sagt ja til at indspille demoen, men nej til at medvirke i showet.

- Jeg havde slet ikke tid. Men så kom jeg til at tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis ’min’ sang gik hen og vandt, og så blev jeg bare nødt til at flytte rundt på nogle af de andre projekter, jeg havde gang i, forklarer Stig Rossen.

Egentlig har han slet ikke brug for den presseomtale, der er en naturlig del af Grand Prix-maskineriet.

Tvært imod har flere branchefolk forsøgt at fortælle Stig Rossen, at det bestemt ikke vil gavne hans karriere at deltage i Grand Prix’et. Men det er solisten selv bedøvende ligeglad med.

- Jeg skifter ofte spor og nægter at lytte til karriereråd. Min manager har flere gange måttet rive sig selv i håret, fordi jeg ikke gider vælge det sikre. Jeg kan godt lide at komme ud på den tynde is, og derfor er jeg også fuldstændig ligeglad med, hvad folk mener om min Grand Prix-optræden, siger Stig Rossen, som også godt tør love et araberspring til ære for tilskuere og tv-seere, hvis han skulle gå hen at vinde finalen i Horsens den 10. februar.

For det kan han nemlig stadig finde ud af, selv om det er 19 år siden, vi så ham gøre det sidst.
 

 
Lagt på www.bt.dk den 31. januar 2007 kl. 9:27.

 
 
- Jeg kan godt lide at komme ud på den tynde is, og derfor er jeg også fuldstændig ligeglad med, hvad folk mener om min Grand Prix-optræden, siger Stig Rossen.

Foto: Bax Lindhardt

Fakta
Stig Rossen om...

Sit eget DMGP-bidrag:
- Sangskriveren Ivar Lind Greiner har sagt, at den var skrevet til mig, og det er den virkelig. Det er en rigtig god power-ballade, der minder lidt om Johnny Logans fantastiske vindersange i Grand Prix’ets storhedstid i 1980’erne.

Konkurrenterne:
- Jeg tror, at jeg er kommet i den hårde semifinale med blandt andre Jørgen Olsen, James Sampson og Me&My, som jeg spår et stort comeback. Så allerede i semifinalen er det et nåleøje man skal igennem.

Lordis sejr i 2006:
- Inden for de seneste fem år har Eurovision Song Contest udviklet sig i en retning, hvor det vil være mere på sin plads at kalde det for Eurovision Show Contest. Det er ikke længere nødvendigvis den bedste sang, der vinder. Jeg mener for eksempel ikke, at Lordi havde den bedste sang sidste år, men de var helt klart de mest spektakulære. Men nu tror jeg, at der er en strømning tilbage mod den oprindelige idé om, at det er sangen, der skal være i centrum.

Til Toppen