|
||||||
Premiere på teaterkoncerten ´More Jacks" i Glassalen i Tivoli |
||||||
|
30. maj 2011
Vi var med til premieren på forestillingen
MORE JACKS i Glassalen i Tivoli.
SIKKE EN FEST - FED STEMNING i GLASSALEN,
man blev helt glad i låget af denne
forrygende, fornøjelige, fantastiske, fremragende og fænomenale
fortsættelse af Four Jacks første show -
Har man sagt FOUR JACKS .....
så må man også sige
MORE JACKS :-)
Vi giver med store smil 5 KÆMPE STORE af "de gyldne" til MORE JACKS
______________________________________________
Mandag den 30. maj var en dag vi
havde set frem til med stor spænding. Det var nemlig datoen for
premieren på opfølgeren, til kæmpe succesen Four Jacks "Åh' Den Vej Til
Mandalay". Meget passende
er "den lille ny" blevet døbt More Jacks og lad os med det
samme sige: "Der er virkelig lagt op til en lige så stor et succes som
"storebroderen" blev" Et solbeskinnet Tivoli var rammen
om denne dejlige dag.
Vi (Nanna, Michael & Mette) mødtes med vores søde venner Dorthe og Dennis, Helle og
Susanne Ø. som havde taget sin kollega Lene med. Vi mødte også to friske
piger fra
Århus banden, nemlig Inge og Lis, som havde taget den lange tur herover.
Men hvad gør man ikke for Stig og de andre :-))
Kender godt følelsen ;-) Når man nu er så heldig at være med
til en premiere, så får man jo også andre oplevelser med. Det er jo
festdagen. Den røde løber var rullet ud til ære for os publikummer, nok
mest alle kendisserne;-) En masse fotografer var klar med
deres kameraer og journalisterne flokkedes om de kendte med spørgsmål
til deres tøj og relationer til Four Jacks. Blandt kendisserne var naturligvis - Den ægte James Rasmussen - Han skulle også ind og se, hvad Stig, Jesper A., Jesper L. og Keld, sammen med tekstforfatterne René Vase og Jannik Fuglsang og kyndig instruktion af Susanne Breuning, havde fået sat sammen denne gang (vi kunne senere høre, at han faktisk synes det var godt gået;-)
Klokken ringede ind, vist nok mere end tre gange og det var tid til at gå ind i den smukke glassal og indtage vores pladser. Spændte og forventningsfulde sad man så der og ventede på, at lyset skulle dæmpe sig og showet kunne tage sin begyndelse.
Lige som ved sidste show, kan vi godt røbe, at der allerede fra begyndelsen er lagt op til nogle virkelig gode og fornøjelige timer, i selskab med de fire herrer. Showet MORE JACKS tager sit udgangspunkt nytårsaftensmorgen kl. 8.51, hvor gutterne samles på et værtshus og planen for dagen bliver langt. Der er jobs i flere byer og så står den på en direkte radiotransmission i Radiohuset, før det endelige punktum for Four Jacks bliver sat, i Odd Fellow Palæet denne nytårsaften 1963/1964. "John Mogensen", "Bent Werther", "Paul Rudi" (Poul Rydiander Jensen) og "James Rasmussen" var virkelig opsat og kampklar fra første fløjt - De fløjter i øvrigt fremragende alle fire. Med deres charme, lækre stemmer og mindst lige så dejlige arrangementer var vi straks tilbage i tiden for danmarks første og største boyband - eviggrønne Four Jacks.
Denne dag, 31. december 1963, har Four Jacks flere shows rundt omkring på Sjælland. De starter i Gladsaxe "Charterrejseklubben" videre til Slagelse husmoderforening, som i særdeleshed har "James Rasmussens" interesse.. he he :-))
Herefter går turen til Radiohuset og så til British Cromwell Rosenborg Slot, et job som "Poul Rudi" har skaffet gruppen. Så står den på et par timers fri før turen til - ja' - Odd Fellow Palæet, som jo bliver til deres allersidste optræden, før de samme aften går i opløsning ;´-(
Vi kommer undervejs, i forestillingen, med til alle deres jobs, bl.a. i James nye bil, som har radio i. Og den spiller meget belejligt en sang med.... Jeps' godt gættet. Four Jacks! "James Rasmussen" frabeder sig øldrikning i bilen, men en cigar må der åbenbart gerne nydes! :-D Den ville vist ikke gå i dag?
Her i 2'eren - MORE JACKS - kommer vi virkelig ind under huden på de fire drenge. Hvor Poul i det første show virkede som den altid regelrette og noble mand, oplever vi ham nu drikke øl sammen med gutterne og have et afslappet forhold til det. Bent er stadig klovnen, men hans rolle blandt de fire er også ved at slide ham op. Det er ikke nemt, altid at skulle være "ham den lille sjove med brillerne". James er vokset med opgaven, men flyder stadig med og tager sin andel af, hvad som byder sig, her tænkes på "Øl, ..... og hornmusik. John viser os en mere sårbar og indadvendt side af sig selv, som manden der har kæmpe succes med Four Jacks, men han savner sin familie når han er væk fra dem og omvendt savner han de andre gutter når han er hjemme. Fælles for dem alle 4 er at de altid mangler penge og derfor tager alt, hvad der kommer af jobs. Det så vi jo også i første show, hvor de også reklamerede for vaskemidler. En ting er i hvert fald sikkert, med Tivolis Big Band på scenen, under kyndig ledelse af kapelmester Peder Kragerup, er stemningen helt i top. For pokker hvor kan de gutter fyre den af og skabe en formidabel stemning.
Man sad faktisk og savnede et dansegulv, for det er helt umuligt at sidde stille, til alt den dejlige musik. Måske en ide til kommende shows?
Se lige her - "På en øde Ø" :-))) Var der nogen der sagde latterkrampe .... :-D I kan tro de også giver den gas i dette nummer - Ikke mindst Stig som virkelig formår at bruge sine hofter ;)
Der er nogle numre man ikke har hørt, så meget før, men det gør slet intet, for alle sange er hver og én velklingende og super gode. Der er også nogle af de meget velkendte/ uundgåelige sange :-) "Æselsangen" og "Mandalay" kommer vi altså ikke uden om, når det er Four Jacks som optræder :-)))
"Tapre ørn" med indianerfjer/-fletninger og hele molevitten, var også på programmet og mon ikke også, at Stig og Jesper L. finder anledning til et kyyyyyyyyyyyyys .... "Det var på Capri" - "Tjener, jeg er tørstig" - "Sometimes I'm happy" (mesterligt sunget) - "Give me five minutes more" - disse sange og mange andre er alle nogen du kan glæde dig til at høre. Et enkelt John Mogensen nummer har - heldigvis - også sneget sig ind, hen mod slutningen og det er jo ikke så ringe endda - Man kan på en måde godt sige, at "Oh' Marie a' ve' hjem til dig" har fået sig en konkurrent, her i 2. show. Det er den ukuelige klassiker fra John Mogensens hånd, nemlig "Så Længe Jeg Lever" - Publikum stemte i, det bedste de havde lært :-) Vi sad og fik lyst til at høre meget mere JOHN MOGENSEN i skikkelse af Stig Rossen, som er en formidabel fortolker :-)) Jamen ... var det ikke noget man kunne tænke over? Det er med fuldt overlæg at vi har kaldt de fire drenge ved deres rollers navne, for de er så ægte i deres roller, så man uvægerligt føler, at man er sammen med Four Jacks ;-) Kære Stig, Jesper A., Jesper L. og Keld,
Kæmpe kæmpe STOR TAK til jer alle fire og RIGTIG HJERTELIGT TILLYKKE med "den lille ny" - MORE JACKS er bare skøøøn. Vi elsker bare at høre jer synge alle de fede sange fra dengang og som ligegyldigt hvad stadig holder!
Vi har sagt det før - og siger det igen - I klæder hinanden umanerligt godt og jeres pragtfulde kemi når hele salen rundt. Det er en fryd at være publikum til.
I er sublime fortolkere af Four Jacks' udødelige sange.
Efter showet - som fik et KÆMPE stort, meget laaaangt, stående og MEGET FORTJENT bifald - kunne de fire herrer Stig Rossen, Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heick slappe af og nyde velfortjente blomster og alle de rosende ord de fik og vi tror, at de var meget lettede og stolte over at have bragt endnu en succes til verden. Det kan de i hvert fald sagtens være ovenpå sådan en fantastisk veloverstået premiere. Det tegner rigtig godt for de kommende shows, både her i Glassalen, men også på deres danmarksturné.
Anmelderne kan kun være positive - Glæder os til at læse deres rosende ord ;-) Konklusionen på det hele må være, at hvis du var vild med Four Jacks første show "Åh Den Vej Til Mandalay", SÅ må du bare ikke gå glip af den forrygende "2'er" MORE JACKS, som i højere grad, end deres første show har mere historie at fortælle. Og hvis du ikke så det første show, så kan du sagtens se dette helt vildt fede show uden at have set 1'eren. Man bliver bare "Så Glad I Låget" af de gode sange og sjove anekdoter :-D Og selvom der i showet, er nogle sange som man ikke har hørt så tit, så er effekten præcis den samme - ALLE sange er skønne og når de fire gutter jo synger så umanerligt lækkert som de gør og tilmed fløjter som en nattergal, jamen ... så er det bare "Thumbs Up" - Way to go' Jacks ♥
Men får samtidig en fremragende og følsom fortælling, om Four Jacks' - nok uundgåelige - opløsning. Det har ikke været så legende let det hele, som nogen måske tror. Med MORE JACKS, er du er garanteret god musik, sjov og ballade og skønne sange. Kort sagt en skøn aften, man bare må have i bagagen. GLÆD JER ..... GLÆD JER .... til I
selv skal se den :-)
"Har man sagt Four Jacks ..... SÅ må man også sige MORE JACKS" ♥
1000 1000 TAK for en festlig, fornøjelige, fantastisk, forrygende og fed aften. Knus og kram fra
_____________________________________________________________ Læs her om:
Den tidligere teaterkoncert - Four Jacks "Åh' den vej til Mandalay"
Four Jacks 'forside' / Four Jacks Forpremiere / Four Jacks Repremiere Four Jacks - Special VIP arr. for Klub FT / Four Jacks "En Fan Kom Forbi" - Læs Lauras dejlige beretning / Four Jacks i Nykøbing F. / Four Jacks i GO'morgen Danmark Four Jacks besøger Top Charlie (tv-optagelse) Four Jacks optræder igen i 2010 i Nykøbing F
|