*******

Aftenens Program:

********

Stig Rossen har i forbindelse med Voices Turnéen 2008 udgivet  "Voices Live"

Her får du HELE koncerten, på nær ét enkelt nummer:

*******

8. april 2008

Voices koncert - Frederiksborgcentret

En fantastisk koncert i Hillerød ;-)

En helt almindelig tirsdag skulle vise sig at få den bedste afslutning man kan forestille sig. Mette og jeg skulle til Hillerød og opleve  Voices,  med Stig og hans dejlige orkester. ( Ih hvor man holder af de skønne musikere ).

Det var et dejligt vejr, da vi ankom til Frederiksborg Centeret. Vi var i rigtig godt humør og havde en dejlig forventningens kilden i maven. Mette havde jo' været i Ringsted med Nanna og høre koncerten:-). Ligesom vi var så heldige at være med, ved to af koncerterne i 2002.

Der var rigtig godt gang i salget, af den nye "Voices Live" cd.

Men som altid, fik vi en  hyggelig snak med Thomas :-)

 "Turmanager Thomas Cleve Gustavsen".

Vi havde fået nogle rigtig gode pladser, ved siden af nogle super søde mennesker. På tribunen havde vi godt udsyn, over hele scenen som vi fra tidligere lejligheder vidste er meget bred.

Så startede showet, endelig.

Stig havde valgt at begynde med en hyldest til den skønne og fløjlsbløde Voice, Nat King Cole. Den mand havde en helt vidunderlig evne, til at ryste det ene hit ud ærmet efter det andet. Personligt er jeg helt skudt i "Mona Lisa", en skøn ballade, som har en utrolig smuk historie. Det var godt at han ikke blev glemt bag klaveret, men fik den rolle i musikkens historie som han jo gudskelov gjorde.

Så kom turen til ” Ol' Blue Eyes”, Frank Sinatra, der om nogen er gået over i historien, som en af de allerstørste croonere. En stemme som man aldrig bliver træt af at lytte til.

Men sikke en start på livet han fik. Han var faktisk meget tæt på at dø under fødslen og hvis ikke hans farmor resolut havde flået ham ud af fødselshjælperens hænder og løftet ham op i benene og givet ham nogle ordentlige klask i den bagerste del og holdt ham under den kolde hane, var der aldrig nogen som var faldet i svime over ham. Godt at der er nogle håndfaste mennesker, når man har brug for dem.

Stig havde valgt at synge "I've Got You Under My Skin" som det første nummer. Fedt for mig, for det er mit ultimative yndlingsnummer, med Frankie.

Jeg må sige, at Stigs fortolkning gik rent ind hos mig ( og resten af salen ). "All The Way" og "The Lady Is A Tramp" er på lige fod, klassikkere fra ” The Chairman Of The Board”. Man går aldrig galt I byen med sådanne numre.

Så kom turen til “ The King “, Elvis Presley -  (selvom om Stig bestemt også burde betegnes som "The King").

Elvis er jo en historie for sig selv, forstået på den måde, at ingen nogensinde kommer op på siden af ham, i produktivitet og popularitet på verdensplan.

Der er stadig mennesker som mener at den ”stakkels” fyr bare fik nok af ræset og meldte sig ud af samfundet - trak stikket ud simpelthen. Hvem ved, det kan da godt være. Personligt tror jeg nu nok, at han er gået til de evige rock marker.

Elvis nåede at lave så meget musik, så det er jo nærmest en umulig opgave at udvælge 3 numre, som skal hylde og beskrive ham. Stig havde valgt ”Jailhouse Rock", "Crying In The Chapel" og "Viva Las Vegas”. Et nummer fra hver af Elvis' perioder.

Stig "The King" måtte have lidt førstehjælp på scenen -  i form af håndklædeviften ;-)

Med kraven rejst i nakken og geléknæ rockede og rullede vi derudaf til det første nummer, med 'næsepudse klude' lod vi os tryllebinde, af den helt vidunderlige gospel sang, ” Crying In The Chapel”. Det er nok en af de allersmukkeste sange der er skrevet, nogensinde. Vi blev blæst ud til pausen med ” Viva Las Vegas”.

Hold da helt op hvor der var gang i den. Man kan slet ikke sidde stille til så fed musik.

Pausen blev brugt på at få vejret igen og få en lille forfriskning.

Og se lige en gang ....

Den gode Thomas, havde skiftet til fin smoking... Hvor elegant, hr. Cleve Gustavsen ;-)

Da manden med "Hjem Is Klokken" kom og ringede ind, til 2.Halvleg steg forventningerne igen til næsten uanede højder, det kunne jo ikke blive andet end godt.

”Old slow hand”, Eric Clapton har en meget stor plads i Stigs musiske hjerte og han har flere gange frydet os, med de dejlige 'Claptonske toner'. Man kan umuligt klage over noget her i livet når man tænker på hvad denne mand har måttet gennemgå. Stofmisbrug og tabet af sin lille søn. Men hver gang rejser han sig fra støvet og kommer tilbage. Imponerende!

”Before You Accuse Me” og ”Tears In Heaven” var bare en lille del af hans repertoire, men alle dejlige numre man kan lytte til igen og igen.

Hvis nogen, i musikkens historie, fortjener at blive hyldet er det Stevie Wonder. Et helt igennem fantastisk musisk talent som verden kun kan være taknemlig for at vi har.

”Superstition”, ”Lately” og ”Sir duke” beskriver helt tydeligt hvor bredt han spænder. Hvor, det første og det sidste nummer er numre med gang i er ”Lately” helt igennem et lyttenummer, hvor  tårerne får frit løb. Stig har en helt vidunderlig evne til at få denne sang til at gå rent ind, i det allerinderste. Wouw....

Når man taler om de største sangere, der har levet og stadig lever, kan man ikke komme uden om manden med 'dørmåtten på brystet', Sir Tom Jones (Sir Thomas Jones Woodward).

Denne helt fabelagtige stemmepragt som nærmest kan blæse taget af et hus. Det kunne være, at Store Stygge Ulv skulle have haft hjælp fra Tom, så havde han nok fået lidt mere flæskesteg, end han gjorde.

Stig har ikke ligeså meget hår på brystkassen - men han kan sagtens måle sig med Tom Jones, på stemmen.

”It's Not Unusual”, ”Green Green Gras Of Home” og ”Somthin' Bout You Baby I Like” var ikke et nummer for meget, fra denne sangskat.

Jeg håber, at den gode hr. Tom Jones får lov til at opleve Stig synge en dag. Han vil helt sikkert nyde det, lige så meget som os andre.

Så var koncerten officielt slut, men lur mig om ikke der  var et par ekstra numre. Det ville da ligne Stig dårligt andet ;-)

Vi var heldige at få endnu et nummer fra Nat King Cole, nemlig ”When I Fall In Love”. Utroligt smukt.

Vi fik også, endnu et nummer af ”Frankieboy”. Et nummer som Stig har gjort til en, næsten fast tradition, som afslutningsnummer.

”Thats life”, for som Stig siger, er lige netop det nummer konklusionen på det hele. Og så skal man passe på med, hvad man går rundt og ønsker sig .... For det kunne jo rent faktisk gå i opfyldelse.

En helt igennem fed og fantastisk aften var desværre slut, men der kommer jo mange andre skønne oplevelser så vi overlever jo nok.

V måtte altså lige høre til den dejlige cd fra koncerten, på vej hjem i bilen.

Skål ... og Tak for en rigtig god aften skal lyde, til hele holdet både på og bagved scenen.

Vi ses snart igen.

Knus fra (af Michael)

Stig Rossen - Voices Turné 2008