|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Stig Rossen og Susanne Elmark - Koncert i Hvidovre - Medborgersalen |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indgang til Medborgersalen
i Hvidovre
“Ouverture - The Jungle Book”
Læs her:
Nytårskoncert i Medborgersalen
3. januar 2008.
Sidst, Stig Rossen gæstede
sin barndomsby - Hvidovre ;-)
“Ouverture - The Jungle Book”
|
11. marts 2008 Sikke en skøn koncert ;-)
Var du en af de næsten 500 heldige, der overværede aftenens koncert i Medborgersalen i Hvidovre? Så vil du med garanti give os og alle dem vi nåede at tale med, ret i, at det var en helt igennem pragtfuld koncert. En koncert "lige rundt om hjørnet" - det er jo' ikk' så ringe endda ;-) Vi havde glædet os rigtigt meget til i dag. Stig Rossen skulle atter besøge sin barndomsby. Sidste gang han var her, endda på samme scene var den 3. januar i år og allerede den gang, blev muligheden luftet for, at Stig skulle besøge Hvidovre igen. Så vi fulgte spændt med. Hvad? hvor? hvornår? - Ja' spørgsmålene var mange. Men vi skulle skam kun vente i 68 dage, før vi atter kunne sætte kursen mod Hvidovre og nyde en koncert, med idolet over dem alle, på scenen sammen med Susanne Elmark og Bjørn Hyrups fantastisk dygtige orkester. Vi havde aftalt at mødes med Susanne, ved Medborgersalen. I dag havde hun noget længere at køre end vi havde. Men til forskel fra vintervejret, til nytårskoncerten i Ballerup, så var turen ind til hovedstadsområdet gået fint, for hende, så det var jo herligt. Stående i køen mødte vi rigtig mange Stig-fans. Det er lidt tid siden siden, vi har været så mange samlet på én gang ;-) Det var super at mødes med dem igen og snakke om de forskellige koncerter, vi hver især skal til i den kommende tid. Der blev remset datoer op i massevis. Og der var flere som allerede havde billetter til årets julekoncert klar ;-) Man må til vores store glæde sige, at det bliver et fyldigt "Stig-Koncert-År" - Der bliver SÅ MANGE skønne muligheder for at opleve ham, rundt om i det ganske danske land (Læs her i kalender/events). Da klokken var et minut i syv, begyndte de at gå ind i salen fra døren længere nede af gangen. Billetteringen var jo udført ved den anden indgangsdør. Så vi kunne derfor alle gå ind i Medborgersalen og indtage en plads. Det var unummererede pladser, så der var mange om buddet. 1. række blev straks indtaget af ægte Stig Rossen FANS - Et par enkelte ansigter kendte vi ikke, men mon ikke de også efter denne dejlige koncert, er blevet Stig Rossen fans? - Man kan da næsten ikke andet :-)
Så kom aftenens dirigent Bjørn Hyrup på scenen og NU fik hele orkesteret en velfortjent klapsalve. Tonerne til "Toreador March, Carmen" blev slået an - en rigtig festlig start. Koncerten var nu i gang.
Wouv... Allerede nu kom Stig på scenen, han sang "Farinellis Entre" med flot og fyldig operettestemme. Herefter præsenterede Stig, Susanne - som skulle synge "Aeles Lattercouplet". Det fungerede perfekt, at solisterne og Bjørn Hyrup agerede hinandens konferencier. Det sammenkædede koncerten ganske uhøjtideligt, men meget informativt.
Orkesteret spillede "Tango Jalousie" efterfulgt af "Meine Lippen" (Sie Kussen So Heiss). Susanne viste os, at hun bestemt har en humoristisk side. Und so... Stig indtog scenen og sang "Dein Ist Mein Ganzes Herts"
Så var det tid for aftenens første duet;-) Stig og Susanne skulle nu synge "Enkevalsen"
- og Stig så frem til en lille vals - nu havde han jo' også danset med Anne Laxholm fortalte han, med slet skjult stolthed i stemmen (det var altså også ret hyggeligt at se - det var ved optagelserne til Meyerheim, i januar 2008). Aftenens vals var skam også super.
I pausen fik vi atter sludret på kryds og tværs. Alle var fuldstændig enige om, at stemning var perfekt og orkesteret, på 17 mænd/kvinder spillede som var de et helt symfoniorkester. Man havde nydt 1. afdeling - men håbede på, at Stig ville synge MEGET MERE i næste afdeling. 2. afdeling blev også indledt af orkesteret. Det var med et "Broadway To Night" potpourri, hvor man bl.a. hørte lidt fra Sound of Music. Susanne Elmark indtog scenen med et dejligt ønske om sommer og sang "Summertime", som er et meget velkendt Gerswin nummer.
En trompetsolo var det næste på programmet. Vi kunne nu nyde "Titanic" i et helt igennem perfekt og meget stort og flot arrangement (igen... de er altså kun 17 i orkesteret - det er ikke til at høre). Det var Stig, der skulle introducere Titanic og se lige her, hvordan han billedligt gjorde dette, til stor jubel for hele salen.
En "3 Trompetsolo" - ikke færre en tre trompetister, heriblandt dirigenten 'him self' Bjørn Hyrup spillede "Buglers Holiday" for fuld udblæsning. Gang i den! Og meget flot spillet.
Som det sidste, i aftens ordinære koncert fik vi ikke
færre end fire forrygende flotte sange fra "Phantom Of The Opera". Første
nummer var "Phantom Duet" den er suveræn i Stig Rossens og
Susanne Elmarks fortolkning.
Herefter fortsatte Stig med "Music Of The Night"... eminent ;-). Susanne Elmark sang "Think Of Me" og sammen sluttede de af med All I Ask Of You"...
Sikke et spil, der bliver virkelig tilført fabelagtigt skuespil, til denne afdeling af den vidunderlige Andrew L. Webber musik. Det var helt vildt godt, utroligt flot.
Stående applaus... naturligvis, var jeg lige ved at sige ;-) Men det var bestemt så velfortjent som noget kan være.
Orkesteret smilede til publikum og var synligt stolte af deres præstation.
Tid til blomsteroverrækkelse - Utroligt SMUKKE BUKETTER blev overrakt solisterne, Stig Rossen, Susanne Elmark og aftenens dirigent Bjørn Hyrup. Ekstra nummer, jo da! Det måtte det feststemte publikum da have.
Første ekstranummer, meget velvalgt, "Time To Say Goodbye". Et meget smukt nummer. Stig konfererede lige med Bjørn.... "Hviske, hviske..." - Jo' de havde noderne til "I Danmark Er Jeg Født", så vi fik denne skønne sang, som næstsidste ekstranummer. Hele tre ekstranumre var vi heldige at få :-))
Det absolut sidste nummer i aftenens koncert var meget festligt H.C. Lumbyes "Champagnegalop"... Har du nogensinde set et orkester som sidder helt foroverbøjet, som om de gemmer sig - SAMTIDIG med at de spiller? Det så vi i aften, da de spillede det stille og meget sagte (piano/pianissimo) stykke i nummeret. Det var meget sjovt og fornøjeligt. Efter koncerten stod Stig ude i foyeren og skrev autografer til en masse taknemlige koncertgængere. Flere kendte til Stigs familie og hans tid i Hvidovre. Der hørtes mange rosende ord til ham. Og der blev givet masser af knus. Det var så velfortjent. En hyggelig hjemtur stod nu på programmet som det sidste. Vi havde haft en super dejlig aften. Glæder os allerede til næste koncert. Man kan da ikke andet, vel? Vi ses derude - lige pludselig ;-) TAK for en super dejlig aften “Ouverture - The Jungle Book” ![]()
Her et herligt slide-show fra aftenens koncert.
******** 7. marts 2008 Sidste NYT - Hvidovre Avis melder næsten alt udsolgt - her få dage inden koncerten. Så du skal være hurtig, hvis du skal nå at erhverve dig en billet til denne skønne koncert. ******* Tirsdag den 11. marts kl. 19.30 Skriver i deres lokale avis:
Tusinde TAK for lån, af denne skønne artikel fra Hvidovre Avis. www.hvidovreavis.dk (Stig Rossen tilbage til Hvidovre) Tilladelse givet af Hvidovre Avis - Valter Andersensen |