Vi sidder på café Sct. Gertrud i Odense og begynder med at udveksle gaver. Jeg får hans seneste cd ”Sangen til hende”, og han får Bibelen på Hverdagsdansk, som han beredvilligt havde anmeldt til lanceringen den 1. november:
- Bibelen på Hverdagsdansk er lige det, der mangler. Bibelen er svært tilgængelig. I alle de oversættelser jeg har set indtil nu, er det ligesom man skal finde en vej ind i en hemmelig klub. Det tager lang tid at afkode, og man føler sig dum mange gange. Hvorfor skal det være så svært?
- Men da jeg læste et uddrag fra Bibelen på Hverdagsdansk, tænkte jeg: Ja, det sådan man skal gøre. Man skal skrive det i et sprog, som er moderne og letforståeligt og nemt tilgængeligt. Ikke fordi det skal forfladiges eller på nogen måde minimeres – men det bliver det jo heller ikke. For jo nemmere historien kommer ud, jo bedre er det. Man bør gøre alt, for at det kan blive en spændende bog at læse.

Stig Rossen har selv læst Bibelen fra ende til anden i den autoriserede oversættelse. Og han læser i øjeblikket Johannes Møllehaves børnebibel for sine børn.
- Bibelen er den vigtigste bog, der nogensinde er skrevet, siger han. - Der er alle de arketyper og ”arkehistorier” som er grundlaget for vores civilisation. Hvis der kun er to bøger, man kan få lov til at læse i sit liv, så skal den ene være Bibelen og den anden formentlig Shakespeares samlede værker, siger han med et glimt i øjet. Skuespilleren fornægter sig ikke.
Men så tilføjer han:
- Bibelen er en af de vigtigste bøger, vi har. Den definerer os som mennesker, og hvis man får brudt koden og kommer ind og forstår, hvad der står, så har man pludselig en chance for at forstå sig selv og hvor man kommer fra. Og måske, hvis man er heldig, også hvor man er på vej hen…
- Derfor synes jeg, det er sindssygt vigtigt, at den er tilgængelig. Og da synes jeg det er et kvantespring, der er sket med Bibelen på Hverdagsdansk. Den er en fornøjelse at læse, man får lyst til at læse videre. Jeg glæder mig meget over Bibelen på Hverdagsdansk – den skal læses fra start til slut, den her.

 

Kaffen damper, croissanten ligger uberørt, mens Stig Rossen fortæller om den oplevelse, der for alvor satte skub i hans tro på Gud:

- Jeg har jo skullet finde min egen vej til Gud, fordi jeg kommer fra et hjem, hvor Gud i bedste fald var en del af et bandeord. Min mor meldte sig ud af Folkekirken, fordi hun syntes, det var åndssvagt at betale til den – de gik der aldrig alligevel. Så jeg er kommet fra et forhold til Gud og kristendom, hvor det var nærmest ildeset, til at jeg sidst i teenagealderen måtte finde min egen vej og selv søge mod Gud. Og det har været en spændende rejse at gøre det på egen hånd.

- På et tidspunkt arbejdede jeg i et studie i Vejle. Jeg var på stand by, hvis der pludselig var nogen, der skulle bruge en korsanger. Da kom jeg med i et projekt, hvor en kristen fyr, der aldrig havde lavet musik før, der ikke kunne spille noget instrument, der sang rigtig dårligt, ville indspille en plade. Han sagde, at der i løbet af 6-7 uger simpelthen var kommet 20 sange til ham. Han kunne ikke forklare hvordan, det var ikke noget, han havde besluttet sig for. Han kunne bare mærke, at der var sange, der skulle skrives. Det var meget spændende at høre. Han kunne lige spille dem med en finger på klaveret og synge dem, fordi han havde alle teksterne fuldt færdige inde i hovedet. Og så bad studiet om at få dem arrangeret. Vi indspillede dem, jeg sang flere af de her tekster, og de ramte mig utroligt dybt. Jeg synes, det var utroligt smukt, og meget fascinerende, at denne mand pludselig havde fået sendt nogle sange fra Himmelen, som han udtrykte det.

 

- Da var der en episode, hvor jeg havde været i studiet til kl. fire om morgenen og kørte træt hjem. Pludselig, omkring halvanden kilometer fra mine forældres hus i Bramdrupdam stoppede bilen bare, gik fuldstændig i stå. Jeg havde meget stress på det tidspunkt, skulle tidligt op om morgenen til en dagprøve på et af de lokale festspil. Om aftenen spillede jeg på en pianobar og kørte virkelig på.

- Åh nej, tænkte jeg, nu når jeg ikke at få søvn nok, og jeg var helt kørt op over det her. Jeg hamrede hænderne ned i rattet og bandede. Og så kan jeg huske, at der pludselig skete et eller andet, hvor jeg tænkte: Jeg skal lige sidde lidt og tænke over, hvad jeg har gang i, om jeg ikke har for travlt. Og så sad jeg i ti minutter på den her mørke landevej, lyttede til stilheden og prøvede at finde noget stilhed indeni også. Så kunne jeg mærke en utrolig ro, der lagde sig over mig. Og jeg vidste bare, at det var Helligånden. Det var Gud, der rørte mig.

- Det er meget svært at forklare, især ved at det kom fra en uventet kant. Men jeg vidste bare hundrede procent, at det var Gud, der rørte ved mig. Så sad jeg bare yderligere ti minutter med den der ro. Så drejede jeg nøglen i låsen – og bilen startede selvfølgelig!

- Jeg kørte hjem og sov de der tre timer jeg kunne nå og var fuldstændig frisk næste morgen. Det var da, jeg begyndte at tænke: Du behøver ikke at være alene om det her. Det var en stor oplevelse for mig.

 

Oplevelsen skulle komme til at sætte spor i Stig Rossens liv. Kort efter en uddannelse som skuespiller i London ved Guildhall School of Music and Drama i 1990 fik han sit store gennembrud i England med hovedrollen i musicalen Les Miserables. Han har i dag spillet den næsten 1500 gange i 10 forskellige lande.
I 2002 opførte han den som musicalkoncert i København og turnerede derefter med den i flere danske byer.

- Jeg kunne ikke have spillet så mange forestillinger af Les Miserables, hvis ikke jeg havde været grebet af det budskab, som er i den. For mig er Les Miserables en historie om en mands rejse mod Gud.
Det centrale i historien er en mands rejse fra had til kærlighed, fra hævn til tilgivelse, fra mørke til lys. Og det er denne rejse mod Gud og mod visdommen, som for mig er det bærende i historien. Det er derfor, jeg kan spille den 1478 gange uden at blive træt af den.

- Der er nogle helt grundlæggende og universelle sandheder i Les Miserables, som gør, at man kan blive ved med at finde nye ting i den. Der er ganske få historier, som er grundlæggende sande.
I den scene hvor hovedpersonen Jean Valjean står på barrikaden og har mulighed for at tage hævn over den person, der har prøvet at knække ham hele hans liv, siger han: ”Du har forkert fat på det. Jeg hader ikke dig. Situationen gjorde, at vi kom på kollisionskurs. Gå bare. Jeg vil ikke gøre dig noget ondt!”
Den scene rammer mig hver gang. Jeg er stadig berørt af den, også nu hvor jeg fortæller det...

 

De senere år er Stig Rossen begyndt at holde foredrag om det ”at ikke leve sit liv på automatpilot”, som han udtrykker det i en bog, han udgav sidste år.

- En af mine kristne veninder fra før, hørte mit foredrag og sagde: ”Det er ikke et foredrag, det er en prædiken!” Jeg talte meget mere om Gud og tilgivelse i starten, men jeg kunne mærke, at det ikke var det, folk var kommet ind for at høre. Men man kan tale om næstekærlighed i nogle kristne leveregler som bare er sagt på en lidt anden måde. Man opfordrer folk til at leve efter kristne værdier og normer, men det er pakket ind i et andet sprog.
Stig Rossen glæder sig dog over, at det bliver mere og mere almindeligt at tale åbent om tro.

- Der er en begyndende ændring i befolkningen. Det er blevet lidt mere accepteret, at man ikke bare erkender sin tro, men bekender sin tro og siger: ”Ja, jeg tror på Gud”. Det er OK at tro på Gud. Men man vil ikke have det påduttet.

- Jeg har oplevet utroligt mange gode tilbagemeldinger på mit foredrag. Jeg fortalte om min bog på en messe, og da der var tid til spørgsmål fra publikum, var det første indlæg fra en kvinde: ”Stig, jeg vil bare sige, at min mand og jeg hørte dit foredrag for halvandet år siden, og det har reddet vores ægteskab. Tak!”

- Så ved jeg, at det ikke er helt åndssvagt, det jeg gør, reflekterer Stig Rossen og glæder sig over snart at skulle i gang med de traditionsrige julekoncerter landet over.

 

- Jeg skal lave 30 koncerter i år. Vi startede den 27. november i Esbjerg og slutter den 20. december i Holstebro. 30 koncerter på tre en halv uge. Der er nogle dage, hvor jeg laver tre koncerter.

- Det startede i Kolding for 14 år siden i Brændkjærkirken. Der kan kun være 5-600 mennesker. Så nu har vi tre koncerter på hver fem kvarter. Det er en stor dag! Meget spændende, for man skal virkelig være på dupperne.
Og det er her, det er oplagt at pege på de kristne værdier?

- Ja, dem er jeg især opmærksom på ved julekoncerter. For mig er det kristne budskab utroligt vigtigt at have som et underliggende budskab.
- Jeg planlægger aldrig, hvad jeg skal sige. Det er noget, der kommer i løbet af de første to tre koncerter. Efterhånden finder det en form…
- Jeg synes, det er meget vigtigt ikke at prædike fra scenen, for jeg ved jo, hvad der sker, når jeg prædiker alt for kraftigt. Så lukker folk skodderne i. Så kommer barrikaderne op, for ”det var jo ikke derfor, vi kom”. Men den fortolkning jeg giver de kristne tekster, og de små kommentarer jeg har en gang imellem, tror jeg publikum kan goutere. Bare jeg kan få folk til at tænke lidt over: ”Nå ja, det er jo ikke kun gaverne, det drejer sig om”.
Så du giver folk lidt til eftertanke?
- Ja, sådan er det. Det er meningen med det i hvert fald. Det er derfor, jeg elsker at lave de her julekoncerter, slutter Stig Rossen.

 

Kære mænd! Her er en cd som siger det, du ikke en gang tør tænke om din kone eller kæreste!

”Sange til hende” hedder Stig Rossens seneste produktion - en kærkommen hjælp til mænd, der har svært ved at få det sagt, der ligger dem allermest på hjerte: Lad mig være i fred! Cd’en kan evt. sættes på afspilleren, mens man selv lister ud af døren…
For hvem tør sige:
- Du snakker hele tiden, og du taler mig ihjel. Hvis bare du dog kunne nøjes med at snakke for dig selv! For du vil have det hele – både hjerte, sjæl og krop. Så slip dog kvinde, stands dog kvinde og hold nu op!

- Vi mænd er jo ikke særlig gode til at tale om vores følelser og vores inderste tanker. Vi er fantastisk gode til at lade tingene stå lidt til. Det går nok over igen. Måske er hun bare præmenstruel! Kvinderne er meget bedre til at tage tyrene ved hornene, siger Stig Rossen over en kop kaffe på en café i Odense:

- Jeg tør ikke sige det, men i sangen er der en mand, der tør sige: Hold nu kæft, kvinde, du taler hele tiden. Du snakker mig ihjel! Man siger altid ”Hurra for den lille forskel”, men der er en stor forskel mellem mænd og kvinder. Og det gir selvfølgelig nogle komplikationer.
Stig Rossen har et budskab til manden:
- Øv dig, bliv bedre til at tale med din kvinde! Det har kvinderne brug for, og det har vi mænd sådan set også. Vi ved det bare ikke endnu.
- Jeg ville ønske, ja, elske det, hvis den gav oplæg til debat om den måde, vi kommunikerer med hinanden på i parforholdet, siger Stig Rossen.