Besøg "Sange Til Hende" siden...

Her kan du læse alle teksterne til "Sange Til Hende"

Nr. 1   -   ”Venus, åh Venus”

Et åndedrag fra Venus tænder ildebrand på Mars,
men ilden har det med at dø, når flammen skal forklares.
Og når lille, søde Venus
vil have ord i stride strømme,
er der bare lige det minus,
at det slukker Mars’ drømme.

Venus, åh Venus, du kribler under huden.
Jeg kan ikke leve med dig, og det går ikke uden.
Vi to, vi er som dag og nat.
Som Yin og Yang, som hund og kat.
Du er min ild og jeg dit vand,
for du er kvinde, og jeg er mand.

Et fingerkys fra Venus skælver bjergene på Mars,
men bjerge styrter tit i grus, når højden skal forsvares.
Og når lille, søde Venus
vil tage mål af toppens tinde,
er der bare lige det minus,
at den dukker sig for hende.

Venus, åh Venus, du kribler under huden.
Jeg kan ikke leve med dig, og det går ikke uden.
Vi to, vi er som dag og nat.
Som Yin og Yang, som hund og kat.
Du er min ild og jeg dit vand,
for du er kvinde, og jeg er mand.
Du er kvinde, og jeg er mand.

Et øjekast fra Venus hæver havene på Mars,
men vandet tørrer hurtigt ud, når bølgen skal forsvares.
Og når lille, søde Venus
hun vil tæmme havets kræfter,
er der bare lige det minus,
at det mister sine safter.

Venus, åh Venus, du kribler under huden.
Jeg kan ikke leve med dig, og det går ikke uden.
Vi to, vi er som dag og nat.
Som Yin og Yang, som hund og kat.
Du er min ild og jeg dit vand,
for du er kvinde ...

Venus, åh Venus, du kribler under huden.
Jeg kan ikke leve med dig, og det går ikke uden.
Vi to, vi er som dag og nat.
Som Yin og Yang, som hund og kat.
Du er min ild og jeg dit vand,
for du er kvinde, og jeg er mand.
Du er kvinde. Jeg er mand.

Nr. 2   -  ”Tæl Til Ti”

Du vil have det hele – både hjerte, sjæl og krop.
Så slip dog kvinde, stands dog kvinde og hold nu op.
Ja, du vil have det hele, men jeg har ingenting at gi’.
Så hold dog kvinde, stop dog kvinde – og tæl til ti!

Du snakker hele tiden, og du taler mig ihjel.
Hvis bare du dog kunne nøjes med at snakke for dig selv.
Du spørger mig ud og kræver, jeg skal give dig kloge svar,
men hører ikke, når jeg siger, at jeg ingen har.

Du klistrer til min tanke og til alle mine skridt.
Besætter mine drømme, så de ligner mareridt.
Du kræver jeg skal elske dig, langt mere end jeg kan,
og raser når jeg siger, det går over min forstand.

For du vil have det hele – både hjerte, sjæl og krop.
Så slip dog kvinde, stands dog kvinde og hold nu op.
Ja, du vil have det hele, men jeg har ingenting at gi’.
Så hold dog kvinde, stop dog kvinde – og tæl til ti!

Du drømmer om at elske, men du elsker kun din drøm.
For hvis du elskede mig, så stoppede du din talestrøm.
Og hvis du virkelig elskede mig, så tog du, hvad du fik,
i stedet for at plage mig om mere romantik.

For du vil have det hele – både hjerte, sjæl og krop.
Så slip dog kvinde, stands dog kvinde og hold nu op.
Ja, du vil have det hele, men jeg har ingenting at gi’.
Så hold dog kvinde, stop dog kvinde – og tæl til ti!

TIL TOPPEN

Nr. 3   -   ”Kvindetyranni”

Sommerferie, heldagsregn,
triller ned ad motorvejen,
og selvom det er mig, der kør’,
så står det klart fra starten,
at det er hende, der er chauffør,
for hun bestemmer farten.

Glade børn og Tarzantræer,
de skal have en hule der.
Vi bygger, og de glæder sig,
og alt er fuldt forsvarligt.
Så kommer mor og siger nej,
hun synes det er for farligt.

Hun lader mig være stor og stærk,
og giver mig også lov
til at have lidt vokseværk,
så længe det kun er for sjov.
For hun slipper aldrig de der bånd,
der styrer indeni,
og jeg bliver ført med sikker hånd
af kærligt kvindetyranni.

Jeg slæber mange penge hjem
og vil gerne dele dem,
men drømmer også om at få
min egen båd i havet.
Desværre må det vente på,
at køkkenet bliver lavet.

Hun lader mig være stor og stærk,
og giver mig også lov
til at have lidt vokseværk,
så længe det kun er for sjov.
For hun slipper aldrig de der bånd,
der styrer indeni,
og jeg bliver ført med sikker hånd
af kærligt kvindetyranni.

Sommerferie, heldagsregn,
triller ned ad motorvejen,
og selvom det er mig, der kør’,
så står det klart fra starten,
at det er hende, der er chauffør,
for hun bestemmer farten.

Hun lader mig være stor og stærk,
og giver mig også lov
til at have lidt vokseværk,
så længe det kun er for sjov.
For hun slipper aldrig de der bånd,
der styrer indeni,
og jeg bliver ført med sikker hånd
af kærligt kvindetyranni.

TIL TOPPEN

Nr. 4   -   ”Sikke En Dag”

Sikke en dag. Hun slog mig halvt ihjel.
Jeg ku’ ikke have gjort det bedre selv.
For pludselig troppede hun op i garagen
og krævede min indsats i familie-farcen.
Man står lige der med et tændrør, der klikker,
men nej, man skal absolut med i butikker!
Så sammen med alle de andre fem tusind
gik vi på jagt efter tilbud i Brugsen
og bagefter Fakta og Føtex og Netto,
som om vi skulle fodre en hel lille ghetto.
Sikke en dag, ja sikke en dag.
Jeg er fuldstændig færdig – og helt blanket af.

Sikke en nat. Hun gav mig bare alt.
Det var simpelthen mere, end jeg selv havde valgt.
For pludselig spurgte hun, om vi var venner?
og lagde sig hurtigt op i mine hænder.
Jeg lå lige der og var tæt på at sove,
men nej, vi sku’ absolut lege det sjove.
Så sammen med fem tusind tindrende stjerner,
splittede vi alle atomernes kerner.
Og bagefter gentog hun hele seancen,
som om det var sidste gang, vi havde chancen.
Sikke en nat, ja sikke en nat.
Jeg er fuldstændig færdig – og stjernebesat.

Nr. 5   -   ”Græd, lille engel”

Græd, lille engel, alt det, du vil,
så samler jeg dine tårer
og lover, at dét, jeg skal bruge dem til,
ikke er noget, der sårer.
Jeg samler dem her i mit stille sind
og vander dit nedtrykte hjerte.
Så græd, lille engel, men luk mig ind,
så jeg også kan trøste din smerte.

Græd, lille engel, græd al din gråd,
så gemmer jeg dine tårer.
Du græder et hav, men jeg bygger en båd,
og kærlighed er mine årer.
Jeg sejler dig ind i den dybe nat,
hvor du kan gi’ efter for sorgen.
Så græd, lille engel, græd min skat,
måske er det ovre i morgen.

Månen er oppe, kinden er våd,
dine øjne er meget forgrædte.
Sødeste engel – al den gråd,
klart at vi nu er lidt trætte.
Kom, lille engel, jeg bærer dig ind,
og putter dig her under armen.
Sov, lille søde, fortvivlede skind,
så skal jeg nok give dig varmen.

Nr. 6   -   ”Laser og pjalter”

Kender I det – når man står og skal af sted,
og konen ikke ejer en eneste klud?
Man bliver lidt utålmodig og spørger, om hun skal med?
Men nej, ”det skal hun ikke, hun skal aldrig mere ud …!”

Eller en aften, hvor man er på vej i byen,
og pludselig har hun ikke en trevl at tage på.
Hun åbner klædeskabet – og sikke et syn,
fra skrigende orange til stilfærdig musegrå.

Der er bukser, der er skjorte
og den lille, frække sorte,
der er jakker, frakker, flæser,
trøjer, trusser, blonder, blazer
bomuld, silke, lak og læder,
laser og pjalter alle steder,
så det er jo lidt svært, ja lidt svært at forstå,
at hun ikke har en klud, en klud at tage på.

Egentlig har man ikke noget at sku’ ha’ sagt,
men klokken er jo mange, og vi kommer for sent.
Man foreslår forsigtigt, at hun snupper sin dragt,
men så bliver der ballade, selvom det var kærligt ment.

Der er bukser, der er skjorte
og den lille, frække sorte,
der er jakker, frakker, flæser,
trøjer, trusser, blonder, blazer
bomuld, silke, lak og læder,
laser og pjalter alle steder,
så det er jo lidt svært, ja lidt svært at forstå,
at hun ikke har en klud, en klud at tage på.

”Sig det bare ærligt, ser jeg tyk ud i hvidt?”
Hun spejler sig og skifter tøj for syttende gang.
Nej, du er så yndig, siger man katteblidt,
og kæmper med sit eget indestængte temperament.

Der er bukser, der er skjorte
og den lille, frække sorte,
der er jakker, frakker, flæser,
trøjer, trusser, blonder, blazer
bomuld, silke, lak og læder,
laser og pjalter alle steder,
så det er jo lidt svært, ja lidt svært at forstå,
at hun ikke har en klud, en klud at tage på.

TIL TOPPEN

Nr. 7   -   ”Lad mig være”

Du vil ha’ romantik for to,
og det er fint med mig.
Men sommetider vil jeg jo
godt have lov at savne dig.
Jeg visner af at sidde her
og holde hånd og flette tæer.
Så brug nu din fornuft
og giv mig luft.

Du må altså bare lære
at lade mig være.
Lad mig være lidt i fred,
uden at rive alting ned.
Lad mig være, lad mig være,
lad mig være lidt i fred.
Lad mig være, lad mig være.
Det er også kærlighed.
Kærlighed.

Jeg hader, når din bløde mund,
bliver til en bister streg,
og vil du have en skødehund,
så er det bare ikke mig.
Jeg bliver så skidesur og tvær,
hvis vi to kun skal sidde her.
Så brug nu din fornuft
og giv mig luft.

Lad mig være, lad mig være
giv mig plads til mig selv.
Du ved jo godt, min kære,
jeg elsker dig alligevel.

Du hader mandehørm og plat
og stanken af benzin.
Men ved du hvad, min lille skat,
den verden er sgu også min!
Desuden ved jeg godt, du går,
hvis jeg bliver til et nokkefår.
Så brug nu din fornuft
og giv mig luft.

Du må altså bare lære,
at lade mig være.
Lad mig være lidt i fred,
uden at rive alting ned.
Lad mig være, lad mig være,
lad mig være lidt i fred.
Lad mig være, lad mig være,
Det er også kærlighed.

Nr. 8   -   ”Det Er Forbi”

Søde du,
hvor er mon dit hjerte nu?
Du er så fjern og
dit blik er fyldt med stjerner.
Men det er ikke mig, du drømmer om,
så tag nu og sig det – kom.
Din tavshed gør mig aldeles bange og tom.

Du lægger mig øde fordi
det nu er en anden, du kan li’.
Men du ku’ forhindre
at splintre mit indre,
hvis du ku’ få sagt, ”Det er forbi”.

Søde skat,
vi lovede hinanden at
vi ikke sku’ tie,
når der var noget at sige.
Nu sidder du og tier mig ihjel.
Jeg ved godt, du siger farvel.
Hvis du dog bare ku’ fortælle sandheden selv.

Du lægger mig øde fordi
det nu er en anden, du kan li’.
Men du ku’ forhindre
at splintre mit indre,
hvis du ku’ få sagt, ”Det er forbi”.

Nr. 9   -   ”Hvis bare hun ku’ gi’ sig”

Hun siger, at hun elsker mig,
min søde, skønne kvinde.
Men hvorfor render hun sin vej,
hver gang jeg siger, jeg elsker hende?
Ja, hvorfor, hvorfor ser hun væk,
når hun får komplimenter?
Er hun mon ved at dø af skræk?
Hvad tror hun, jeg forlanger?
Hvad er det dog, hun ikke vil?
Jeg ved jo, hun kan li’ mig.
Og alting var så ligetil,
hvis bare hun ku’ gi’ sig.

Hun siger, at hun gerne vil,
ja, gerne vil det hele.
Men siger jeg så, at jeg slår til,
for jeg vil også gerne dele,
så render hun sin vej,
og hvad skal jeg dog mene?
Tør hun mon ikke binde sig,
og ender vi alene?
Hvad er det dog, hun ikke vil?
Jeg ved jo, hun kan li’ mig.
Og alting var så ligetil,
hvis bare hun ku’ gi’ sig.

Jeg elsker hende overalt,
men spilder jeg mon krudtet?
Hun er den kvinde, jeg har valgt,
men siger jeg det, så er hun smuttet
og forsvinder i det blå,
ja, flyver ud af reden.
Det er, som om hun ikke må
sige ja til kærligheden.
Hvad er det dog, hun ikke vil?
Jeg ved jo, hun kan li’ mig.
Og alting var så ligetil,
hvis bare hun ku’ gi’ sig.

Jeg ved jo, hun kan lide mig.
Og alting var så ligetil,
hvis bare hun ku’ gi’ sig.
Gi’ sig hen.

TIL TOPPEN

Nr. 10   -   ”Sideliniefar”

Jeg savner sådan en morgen på en aftentur i byen,
hvor den lille rusker mig og beder om havregryn.
Savner at blive spurgt om alt og savner at give svar,
for nu er jeg bare ungens sideliniefar.

Jeg savner at blive vækket midt om natten af et skrig,
når den lille har en drøm med mange trolde i.
Savner at ku’ trøste ham i kroppens hverdagshavn,
for nu har jeg kun min søndagssideliniefavn.

Sidelinie, sidelinie, sideliniefar,
det var ikke det, jeg ville – sådan blev det bare.
Sidelinie, sidelinie, sideliniefar,
det var ikke det, jeg ville – sådan blev det bare.

Jeg hader at blive mødt af morens isnende foragt,
hver gang jeg forsøger at få noget at skulle have sagt.
Hader at blive koblet fra på hendes sidespor.
Hun sku’ prøve selv at være sideliniemor.

Sidelinie, sidelinie, sideliniefar,
det var ikke det, jeg ville – sådan blev det bare.
Sidelinie, sidelinie, sideliniefar,
det var ikke det, jeg ville – sådan blev det bare.

Nr. 11   -   ”Den blå saxofon”

Middag for to. Jeg skynder mig i bad.
Hjælp, jeg ved det, jeg kan ikke lave mad.
Jeg hører dine skridt derude på trappen.
Ja, kom nu, skynd dig, tryk så på knappen.
Det ringer.
Jeg springer.
Så tag og slap af mand.
Gid jeg kunne – kan ikke for satan!
Så står du der, jeg er rystende ekset.
Hvor er du dog gennemført, fuldstændig sexet!

Dæmpede lys og en blå saxofon.
Kom, lad mig skænke dig et glas Cote du Rhone.
Jeg snupper lige mit snit til at stjæle
et enkelt blik på de høje hæle.
De vipper,
jeg slipper
mit tag i fornuften.
Snapper efter mit vejr, men får ikke luften!
Du sidder der, så rolig, eksotisk,
mens jeg er så gennemført rystet – erotisk.

Saxen læner sig stærkt pornografisk
ind over bordet, der nu ligner en bardisk.
Prøver at omringe dine hormoner
med alle de frække og støvede toner.
Du smiler
Jeg kiler
mit blik ned i gulvet.
Rømmer mig lidt og lyder forkullet.
Så giver du min arm et sødt, lille tjat,
rejser dig op og siger ... godnat!

Nr. 12   -   ”Tango Raseri”

Jeg gik og troede, at hun var min kvinde
og gik og mente, at jeg elskede hende.
Jeg var så sikker på, vi kunne finde
den kærlighed,
som endelig skulle få mig ud af skyggen
og garanteret give mig lidt af lykken,
men så fik jeg en kniv i ryggen,
for tænk, hun tog sit tøj og skred.
Og jeg skal ikke tigge nogen om noget
og ikke ligge ned, når hun er gået.
Jeg er ikke den, der bliver forsmået.
Og han er simpelthen så vred!

Jeg gik og troede, alt var fryd og gammen,
når bare vi to kunne være sammen.
Det måtte ende med et ja og amen
i kærlighed.
Men lige pludselig gik hun fra forstanden
og kom og sagde, at hun havde en anden,
så står man der og er på spanden,
og inderst inde er man ked.
Men jeg skal ikke tigge nogen om noget
og ikke ligge ned, når hun er gået.
Jeg er ikke den, der bliver forsmået.
Så nu er han endnu mere vred!

Men tænk at hun kunne få sig til det.
Hvorfor kunne jeg ikke se det?
Fanget ind i hendes spind.
Hvor var jeg blind.
Hun lå så godt i armen, når vi dansed’,
men nu er musikken standset.
Vores melodi
blev til Tango Raseri.

Engang kunne vi få solen til at skinne
og sammen styre alle verdens vinde.
Nu er det kun et gammelt, flosset minde
om kærlighed.
Nej, nu er der ikke mere at komme efter.
Det hele var kun skønne, spildte kræfter.
Desværre er det mig, der hæfter
for hendes syge troløshed.
Men jeg skal ikke tigge nogen om noget
og ikke ligge ned, når hun er gået.
Jeg er ikke den, der bliver forsmået
Nu er han helt hysterisk vred!

TIL TOPPEN

Nr.13  -   ”Drømmene”

Åh, denne høflige, venlige tone.
Udvendig kulde, men indeni så gloende.
Gloende hed,
ulykkelig og vred.
Jeg ved godt, du ikke vil tro mig,
når jeg siger, jeg ikke bedrog dig.
Men når jeg kigger tilbage,
mente jeg alt, hvad jeg sagde.
Og nu går vi hver sin vej
og drømmene, de går med dig.

Åh, denne iskolde, fjerne distance.
Øjne, der lo, er nu støbt i fajance.
Hjertet er blødt,
men smilet er dødt.
Jeg ved godt, jeg ikke kan nå dig,
at du aldrig mere ønsker at få mig.
Men når jeg kigger tilbage,
mente jeg alt, hvad jeg sagde.
Og nu går vi hver sin vej
og drømmene, de går med dig.

Åh, denne knugende, tavse forstening.
Alle de håb, der nu ikke giver mening.
Vingeskudt fugl,
rungende hul.
Jeg ved godt, jeg ikke kan gi’ dig
din lyst til igen at kunne li’ mig.
Men når jeg kigger tilbage,
mente jeg alt, hvad jeg sagde.
Og nu går vi hver sin vej
og drømmene ...

Når jeg kigger tilbage,
mente jeg alt, hvad jeg sagde.
Og nu går vi hver sin vej
og drømmene, de går med dig.
De går med dig.

TIL TOPPEN

Nr. 14   -   ”Du’ For Lækker”

Du’ det lys, der giver min verden liv,
den lykke, jeg fik sendt.
Du’ min mening og mit perspektiv,
en evig flamme, der er tændt.

Du’ for lækker, når du går
med dutter i dit hår.
Du’ for lækker, når du ta’r
og gør din skulder bar.
Du’ en lille, lækker heks,
når du beder om morgensex,
for lækker, når du vil
ha’ det én gang til!

Du’ for lækker, når du giver
et hurtigt kys og siger,
du er ellevild med mig,
ei, ei, ei.
Du’ en lille, lækker trold,
og jeg går aldrig kold,
hvis jeg får nok af dig,
nej, nej, nej, nej, nej.

Du’ den knaldgule sol,
og du’ den lilla viol.
Så farverig og flot,
– det ved du godt!
Det er dig, jeg vil ha’,
for du’ for lækker, ja, ja.
Så superfeminin
og min, min, min.

Du’ for lækker, når du får
et barn hvert andet år.
Du’ for lækker, når du ler
og siger, vi skal have flere.
Du’ en lille, lækker tøs.
Jeg har ikke en skrue løs.
Jeg kan bare ikke sige nej
til at elske dig!

Du’ den knaldgule sol,
og du’ den lilla viol.
Så farverig og flot,
– det ved du godt!
Det er dig, jeg vil ha’,
for du’ for lækker, ja, ja.
Så superfeminin
og min, min, min.

Du’ det kys, der bruser i mit blod,
den lille gnist, der sprang,
ja, sprang ud og gav mit hjerte mod
til at synge denne sang:

Du’ den knaldgule sol,
og du’ den lilla viol.
Så farverig og flot,
– det ved du godt!
Det er dig, jeg vil ha’,
for du’ for lækker, ja, ja.
Så superfeminin
og min, min, min.

*****

Tekst: Pernille Plaetner

Musik Pia Scharling

Verdens lækreste stemme: Stig Rossen ;-) 

TIL TOPPEN