|
||||||
Stig Rossen i teaterkoncerten ”Four Jacks: Åh den vej til Mandaylay" Repremiere 13. juli 2008 | ||||||
***** SUCCESEN FORTSÆTTER: Repremiere den 13. juli 2008: ***** Læs anmeldelser fra Four Jacks første optrædener i foråret, her: SE FOUR JACKS :
The Four Jacks: (11:27)
Rollefordelingen i teaterkoncerten "Åh Den Vej Til Mandalay": Stig Rossen som John Mogensen (gruppens leder) Jesper Lohmann som henholdsvis Otto Brandenburg (uden briller) og James Rasmussen (med briller). Keld Heick som Poul Rudi (Jensen) Og sidst men ikke mindst Jesper Asholt som Bent Werther, ham den lille sjove med briller;-). Four Jacks blev dannet i 1956 - nærmere, den 20. september. John Mogensen var, vel nok den største drivkraft bag Four Jacks. Det var ham der arrangerede deres plader, og han skrev også flere af deres tekster - og til tider også melodier - under navnet John Louis. Der er sagt og skrevet meget om de gode gamle gutter. Nogle historier er måske ikke helt rigtige, og visse ting nåede måske aldrig offentligheden? - Men et er sikkert, Four Jacks var, helt klart datidens store og meget populære boyband :-) Gruppens styrke var samtidig dens svaghed, for alt handlede om fest.
|
Foto er tilfældigt indsat.
"Four Jacks Festen" fortsætter :-)
Endelig kom dagen, hvor de fire fantastisk dygtige gutter, Stig Rossen, Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heick skulle samles igen, efter en L A A A N G pause - ALT FOR LANG, ikk' sandt Stig? Et foto som dette er vist meget betegnende for Stig og teaterkoncerten Four Jacks. Der er ikke noget at sige til, at Stig sidder her og smiler - For han havde virkelig glædet sig og set frem til denne dag. Det var så fedt at se, hvorledes de alle fire hyggede sig ved gensynet. De er simpelthen super gode, dygtige, sjove og helt igennem professionelle og sidst men ikke mindst tro mod originalerne. "Four Jacks festen" fortsætter - Det er suverænt :-)
Det var en smuk varm og solrig søndag. Helle og jeg havde taget bilen ind til Tivoli og så let som ingenting fandt vi en parkeringsplads lige ude foran Tivoli - fantastisk :-) Alt lykkedes, det var en af de dage - Du kender dem sikkert - sådan en dag, hvor alt bare lykkes. Ellers kan vi varmt anbefale dig at opleve et foredrag med Stig Rossen "Livet Skal Ikke Leves På Automatpilot", hvor han bl.a. giver sin fortolkning af "Den Perfekte Dag". Helle og jeg startede med en stor kop dejlig varm kaffe på caféen. Haven var fyldt, nærmest propfyldt med glade gæster. Man kunne tydeligt se, at ferietiden havde taget sit begyndelse. Vi sad lige ved endestationen for de små sporvogne, som troligt 'tøffer' gennem haven i pendulfart. Gad vide hvor mange gange, de to sæt vogne kommer gennem haven på en arbejdsdag? Henne ved Glassalen fik vi bestilt drikkevarer til pausen, her mødte vi Tove som vi fulgtes med, ind i salen. Vi fandt vores gode pladser og satte os godt tilrette. Spændingen var i højsædet. Vi glædede os rigtigt meget til at se / gense forestillingen. Den store flotte lysekrone blev hævet, helt op under kuplen i Glassalen.. Glade fløjt hørtes første 'Jack', der kommer frem på scenen er Keld Heick med sin uundværlige guitar, han efterfølges af Jesper Asholt og lige efter kommer Stig ind på scenen som næstsidste mand, lige før Jesper Lohmann .... dejlige toner og ordene: Du får alt hvad jeg har, et smil og en sang... høres :-) Ju' bi' forestillingen er i gang. Hvor er det bare super. Vi vil gerne røbe starten for jer, men ikke mere, i denne omgang. Her kommer den Stig Rossen starter med at byde velkommen med ordene: "Godaften mine damer og herrer og rigtig hjertelig velkommen til historien eller skal vi sige VORES Historie om kvartetten Four Jacks som blev en af de allermest populære grupper overhovedet i Danmark i slutningen 50'erne". Keld Heick supplerer: "Man kan roligt sige at der er tale om Danmarks første unikke boyband". Jesper Lohmann fortsætter: "Det er meget sjovt at tænke på at det er for præcis 50 år siden Four Jacks stod her, i Glassalen, på den her scene for præcis 50 år siden". Så kommer det i en frisk tone fra Jesper Asholt: "Og Gud, hvor ved du bare meget om dem, hva' ?" "DET gør de også, mine damer og herrer, hvis de bliver hængende her de næste par timer". Det utrolige med Four Jacks var, at selvom der var adskillige grupper, fra den tid der forsøgte sig med lidt af det samme, så er det Four Jacks' og deres sange vi stadig husker: "O, Marie jeg vil hjem til dig" "Æselsangen" "Tom Dooley" "Personality" "Waterloo", aaarh'... Waterloo, det var ABBA ikk'? (indskyder Jesper Asholt) Der var naturligvis også Mandalay - og så er der stadigvæk denne her "Du får alt hvad jeg har, et smil og en sang" .... zu'... zu' .... Men hvem var de egentlig, Four Jacks? For på trods af, at de var en utrolig velsyngende gruppe med en meget tæt klang, så var der jo tale om fire individualister med hver deres store personlighed. Men faktisk så var du jo 5, for der var jo en der blev skiftet ud. Men det vender vi tilbage til. Og lad os lige få fordelt nogle roller hér! Se, der var jo den høje flotte crooner, med den fløjlsbløde stemme, manden der sang leadvokal, på de fleste af deres sange, nemlig Poul Rudi. HAM kan jeg godt være ... afbryder Jesper Asholt med stolthed i stemmen. HØJ og FLOT med silkeblød stemme, det kan da kun være Keld Heick. Og så var der naturligvis utroligt populære John Mogensen. Manden der var gruppens egentlige leder og arrangør alle deres fine sange. Manden der var gennem musikalsk og stilsikker. Kort sagt, John Mogensen. Ja' ... HAM kan jeg godt være, så ... prøver Jesper Asholt sig igen. En stor stemme i en stor mand - STIG ROSSEN :-) Jeg kan altså godt være folkelig... jeg siger det bare, indskyder Jesper Asholt - til stor morskab for publikum. og så var der naturligvis Otto Brandenburg, baggårdspumaen, damernes ven, manden med glimt i øjet, den rå charme, og den fantastiske stemme - Mine damer og herrer, Jesper...... Lohmann! Og så var der selvfølgelig, Bent Werther - HAM den lille sjove med brillerne. "Brillerne Jesper...". Jesper Asholt tager brillerne frem fra inderlommen og lige så snart han har dem på udbryder de tre andre i kor: "Hold kæft, hvor du ligner Bent Werther". Så fik vi de fire roller på plads - en blues toner starter sangen "Når lygterne tændes". .... pludselig, midt i sangen afbryder Jesper Lohman og siger: "Vent lidt, vent lidt... - jeg synes ikke helt det her lyder som Four Jacks ... Jesper Asholt forsvarer sig straks og siger: "Det er ikke min skyld, for jeg lyder helt som Bent Werther!" Det er ikke det fortsætter Lohmann! "Jeg syns' ikk' det lyder helt, ligesom på pladen. Jeg ved ikk.." .... Stig Rossen siger: "Ved I hvad der mangler? - Der mangler DET HER" . Og straks går tæppet op, og Tivlios Big Band, under ledelse af Peder Kragerup kommer til syne og byder på en fantastisk backing af de nye Four Jacks. SE det var lige prikken over I'et. Publikum klapper taktfast og Stig Rossens vokal og de tre andres backing stemmer fylder nu salen. Forestillingen var nu godt i gang. Det var skægt at se, hvordan de sådan lige skulle finde ind til deres roller igen. Det er jo ligesom også lidt over to en halv måned siden, de sidst stod samlet her i Glassalen, foran et veloplagt publikum. Men der er nu altså et eller andet over de fire mandfolk :-) En udsædvanlig god kemi, styrer dem lynhurtigt ind på "FJ-skinnerne". Deres charme og karisma, når så let som ingen ting ud, til hver en gæst i salen. Sikke en fest - De bliver ved og ved. Publikum sidder og synger med på mange af de gode gamle klassikere. Stemningen er i top. Det er dejligt at være i Glassalen, sammen med Four Jacks igen.
Med tonerne fra sangen "Bare Man Har Det Godt" - OG det havde vi helt bestemt. SÅ var det tid til pause. Det var skønt at høre al den ros som "vores" Four Jacks fik, af publikum. Det summede af dejlig stemning hos teater/koncert gæsterne. Vi var naturligvis fuldstændig enige. Det her er simpelthen genialt.
Tilbage fra pausen, kunne man tydeligt fornemme og høre publikums stigende og spændte forventning. Hvad ville anden afdeling mon byde på.? Tror du også de synger den der om "Mytteriet på Bounty", hørte vi vores 'naboer' tale om. Og jo .. det er lige hvad de gør :-)
Som tidligere nævnt vil vi ikke røbe så meget mere om selve forestillingen i denne omgang. Men vi vil derimod GIVE VORES ALLERBEDSTE ANBEFALING og OPFORDRE DIG/JER TIL AT SE DENNE GENIALE TEATERKONCERT ... Four Jacks (FJ - Forever ) - Teaterkoncerten "Åh Den Vej Til Mandalay".
Stig har, i forbindelse med teaterforestillingen Four Jacks udtalt: "Det er noget af det aller sjoveste jeg nogen sinde har lavet". Vi tror ham gerne :-) Nu er der så bare ET lille problem - og det er, at der jo' er LÆNGE til de fire "Jack'erne" skal mødes igen - Vi krydser fingre for, at der er nogle flere byer, der lige som NYKØBING F. (3. august 2008), har lyst til at hente forestillingen til andre scener / haller rundt om i landet. "Den bliver slem den lange pause" ... citat Stig Rossen. Der er lang tid til at forårets forestillinger tager sin begyndelse!
Four Jacks "Festen" fortsætter, vi gentager gerne: Hvor var det altså, helt igennem, Festligt - Fornøjeligt - Fedt - Fantastisk - Fenomenalt - Fængende - Følelse af "FJ" Forever - Four Jacks "FJ" styrer for vildt :-) Castingen af de fire figurer, er simpelthen eminent! Ærligt! - Four Jacks i nye klær' er en genistreg - Sikke en dejlig idé du fik, Stig.Når man tænker efter, kunne man slet ikke forestille sig nogen andre i rollerne. Det er suveræn casting, må vi sige. Kombinationen af sang-/skuespilteknik fungerer optimalt. De supplerer hinanden godt.
De fire gutter, Stig Rossen, Jesper Asholt, Keld Heick og Jesper Lohman gør virkelig forestillingen til et ægte klenodie. Teksterne er i top - tekstforfattere Adam Price og Jesper Malmose Også iscenesættelsen er hammer god - godt gået Susanne Breuning. Arrangementerne, af Peder Kragerup er hammer gode og Tivolis Big Band spiller eminent. Vi kunne blive ved med at skrive om forestillingen, der sker simpelthen så mange sjove ting, men vi stopper her. GÅ IND OG SE FORESTILLINGEN :-)) "Four Jacks Åh' Den Vej Til Mandalay" fortjener helt klart alle de GODE ANMELDELSER! Efter forestillingen mødtes vi igen med Tove, hun havde lige som os nydt de fire "Jack'er" - det var anden gang Tove havde set forestillingen og der var ikke tvivl i hendes sind. Hun er også klar til næste forår - her i Glassalen. Vi gik lidt rundt i haven og måtte lige høre ballon sælgeren hvad en helium ballon egentlig koster nu om stunder ... Orv... de er ikke helt billige! Hjemturen var ikke særlig lang - det er meget rart nogen gange. Vi havde nydt en dejlig 'tøze-tur' i Tivoli. Tusinde TAK for endnu en SUPER SKØN forestilling
Læs også: Four Jacks 'forside' / Four Jacks Forpremiere / Four Jacks Repremiere Four Jacks - Special VIP arr. for Klub FT / Four Jacks "En Fan Kom Forbi" - Læs Lauras dejlige beretning / Four Jacks besøger Top Charlie (tv-optagelse) Four Jacks optræder igen i 2010 i Nykøbing F
Four Jacks - SIDSTE SHOW med forestillingen "Åh' Den Vej Til Mandalay" - I Portalen
|